Overordnede kursusmål
At sætte deltagerne i stand til at forstå og anvende
beregningsmodeller for statisk bestemte og ubestemte elastiske
bjælke-, ramme- og skive-konstruktioner, herunder diskretisering af
kontinuerte modeller med henblik på elementmetode-modeller.
Derudover at gøre deltagerne i stand til at anvende et kommercielt
Finite Element Metode program til analyse af plane konstruktioner.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende Deformationsmetoden/Stivhedsmetoden til ved
håndregning at løse simple bjælke-, gitter- og
ramme-problemer.
- Redegøre for opbygningen af den globale stivhedmatrice og
belastningsvektor i for plane gitre og rammer inklusiv indførelse
af randbetingelser.
- Redegøre for ækvivalensen mellem Deformations/Stivheds-metoden
og Elementmetoden.
- Anvende et matematik-program til analyse af statisk ubestemte
gitter- og ramme-konstruktioner ved brug af
Deformations/Stivheds-metoden.
- Redegøre for interpolations-funktioner for simple stang-,
bjælke og plane elementer.
- Redegøre for transformation af elementstivhed-matricer.
- Redegøre for løsning af det globale finite element system.
- Anvende et kommercielt finite element program til løsning af
gitter-, ramme- og skive-konstruktioner.
- Foretage konvergensanalyser for en finite element
beregninger.
- Analysere og vurdere deformationer og spændings-fordelinger i
et kommercielt finite element program.
- Kritisk vurdere betydningen af antagelser vedrørende
element-typer, størrelse og randbetingelser ved finite element
analyse.
- Udføre finite element analyser af relevante anvendte problemer
indenfor bærende konstruktioner.
Kursusindhold
Kurset omfatter statisk ubestemte elastiske konstruktioner og
beregnings-metoder som Deformations/Stivheds-metoden og
Elementmetoden for plane konstruktioner og anvendelse og træning i
brug af et kommercielt Finite Element Metode (FEM) program.
Kurset har følgende indhold:
- Deformations/Stivheds-metoden for gitre og rammer.
- Fordelte laster og ækvivalente knudepunkts-belastninger for
stænger og bjælker.
- Elementstivheds-matricen for plane bjælkeelementer, 2D og 3D
bjælkeelementer.
- Transformation af elementer i planet.
- Randbetingelser og symmetri-betingelser.
- Element-metoden (FEM)
- Basale plane og rumlige kontinuums-elementtyper (formuleringer,
fordele og ulemper).
- Iso-parametriske plane elementer.
- Ækvivalente knudepunkts-belastninger for plane og rummelige
kontiuums-elementer.
- Gauss-integration.
- Spændings-bestemmelse og netinddeling.
Sidst opdateret
19. maj, 2025