Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at give en introduktion til den moderne
astrofysiks begreber og metoder. Samtidig gives introduktion til de
tekniske udfordringer i astrofysiske observationer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- udvise grundlæggende kendskab til himlens
koordinatsystemer
- redegøre for elektromagnetisk strålings betydning for
astrofysiske observationer og strålings vekselvirkning med
stof
- redegøre for grundstoffernes sammensætning i Universet,
stjernerne og planeterne
- beskrive anvendelsen af Newtons og Einsteins tyngdelove i
astrofysik
- redegøre for stjernernes opbygning, fysik, dannelse og
udvikling
- forklare de fundamentale egenskaber af kompakte objekter (hvide
dværge, neutronstjerner og sorte huller)
- forklare Mælkevejens opbygning og observationer heraf
- redegøre for galakser og galaksehobes opbygning og
observationelle udfordringer
- redegøre for den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling og
universets dannelse i et big bang
- forklare hvordan man leder efter exoplaneter
- udføre mini programmering projekter på online platforme
- beskrive forskellige typer af observationsteknikker, herunder
teleskoper, detektorer og spektrografer.
Kursusindhold
Kurset vil præsentere himmelrummet og forklare, hvordan detektionen
af elektromagnetisk stråling er afgørende i astrofysikken for at
forstå vores kosmos.
Kurset vil dække hele spektret af astrofysiske skalaer – fra
detektion og dannelse af exoplaneter til fysikken og udviklingen af
stjerner, kompakte objekter (hvide dværge, neutronstjerner og sorte
huller), og fra klassificeringen og egenskaberne af galakser gennem
den kosmiske historie til universets geometri og den standard
kosmologiske model for Big Bang.
Litteraturhenvisninger
Universe, Stars and Galaxies, 6th edition (eller Universe 11th
edition) og tidligere udgaver af R.A. Freedman, R.M. Geller, W.J.
Kaufmann III. Ed. W.H. Freeman and Company, NY, 2019.
Bemærkninger
SDG #4
Sidst opdateret
02. maj, 2025