Overordnede kursusmål
At give de studerende teoretisk og især praktisk indføring og
forståelse i GMP, hygiejne og kvalitetssikringssystemer, herunder
lovmæssige krav, standarder, dokumentation og praktiske
arbejdsmetoder, der anvendes i virksomheder indenfor farmaceutisk,
bioteknologisk og fødevare produktion.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere de overordnede kvalitetskrav som gælder for en
farmeceutisk, biotek eller fødevare virksomheds organisation, dets
bygninger, produktionsudstyr, personale og procedurer, der er
underlagt GMP, fødevare krav eller ISO-kvalitetsstandarder.
- Sammenligne forskellige nationale og internationale
organisationers GMP-, hygiejne- og fødevaresikkerhed regelsæt og
guidelines, og kende deres dokumentstruktur.
- Forstå de grunlæggende principper og betydning af et
Kvalitetesstyre system (QMS)og dets praktiske implementering i et
farmaceutisk, fødevare eller biotek firma.
- Forstå de grundliggende principper for hygiejnisk design og
overholdelse af GMP standarder for farmaceutiske, fødevare og
biotek produktionsanlæg.
- Forstå og udvælge rengøringsprincipper og opstille
rengøringsprocedurer for hygiejniske procesanlæg.
- Gennemføre risikovurdering på produktionsmetoder til kontrol af
produktkvalitet herunder identifikation af risiko og opstilling af
kontrolmetoder.
- Forstå og analysere krav til kvalitet for utilities (vand, damp
og luft) med henblik på overholdelse af GMP krav indenfor
farmaceutisk, biotek og fødevare industri.
- Med bagrund i et fysisk pilot anlæg repræsenterende en typisk
farmaceutisk enhedsoperation, i grupper af 4 studerende opstille
brugerkrav (URS) og udarbejde dokumenter til gennemførelse af
praktiske tests på anlægget til hygiejnsik kontrol og kvalificering
i henhold til GMP principper.
Kursusindhold
Kurset omfatter grundlæggende GMP-krav fra internationale og danske
myndigheder samt fra de internationale
standardiseringsorganisationer der er godkendt af myndighederne.
Teorien dækker også livscyklussen for medicinprodukter,
fødevaresikkerhed, bæredygtighed, HACCP metoder,
ISO-kvalitetsstandarder, kvalitetsstyringssystemer,
dokumentkontrol, hygiejnisk procesdesign, Cleaning in
Place-systemer og GMP-kompatible hjælpesystemer.
Den praktiske rapportering af kurset vil omhandle to team
rapporter. Dels en rapport baseret på en praktisk pilot øvelse
omkring et CIP anlæg, og dels en kvalificerings og validerings
rapport der bygger på studiet af et fysisk pilot udstyr.
Sidstnævnte rapport bygges trinvist op igennem kurset ved at teamet
genererer materialet til kvalifikations- og valideringsrapporten
beregnet til en farmaceutisk produktionsenhed og ved samtidigt brug
af korrekte dokumentkontrolprotokoller.
Der er specielt fokus på den videnskabs- og risikobaserede tilgang
til GMP og Quality by Design og Design Space-koncepterne, der
bruges til at modernisere og gøre farmaceutisk industri mere
effektiv og konkurrencepræget.
Undervisningen er en blanding af fælles forelæsninger, samt
problemløsning, skriftlige rapporter og praktiske øvelser i
pilotanlægget i teams på max 4 studerende. For at facilitere
forståelsen af GMP som en ægte holdindsats som involverer alle
professionelle discipliner i det virkelige liv, vil grupperne
normalt være sammensat af studerende med forskellig baggrund og
viden.
Peer reviews er en del af indlærings og evalueringsmetoderne til
visse gruppearbejder.
Litteraturhenvisninger
Kompendium + slides og noter
Bemærkninger
Gæsteforelæsere fra erhvervslivet
GMP kurset finder i to versioner: En praktisk version 28857 til 7.5
ECTS, og en teoretisk version 28855 til 5 ECTS. Kurserne er ikke
supplementære.
28857 afholdes efterårssemestre og 28855 forårssemestre.
Sidst opdateret
02. maj, 2025