Overordnede kursusmål
at give de studerende en introduktion til fagområdet Elektrisk
Energiteknologi dvs. give indsigt i elsektorens teknologiske
problemstillinger set ud fra de givne tekniske, politiske og
økonomiske vilkår. Dette sker dels ved kontakt til branchen gennem
virksomhedsbesøg dels ved indlæg givet af repræsentanter fra
branchen.
at de studerende tilegner sig grundlæggende viden om
kredsløbsanalyse (Ohms lov, Kirchhoffs love, resistive kredsløb)
at give de studerende grundlæggende færdigheder i måleteknik, dvs
udføre simple målinger på elektriske kredsløb med multimeter og
oscilloskop.
at genopfriske grundlæggende relevante matematiske kundskaber.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- redegøre for traditionelle metoder til elproduktion
- præsentere udfordringer og mulige løsninger for fremtidens
elsystem baseret på større og større andele fra vedvarende
energikilder og intelligent elforbrug.
- sætte sig hurtigt og uden forudgående forudsætninger ind i
energirelateret emne
- analysere kredsløb indeholdende resistive
kredsløbselementer
- analysere stationære DC forhold i resistive kredsløb
- analysere energi- og effektforhold i DC-kredsløb
- anvende forskellige måleinstrumenter til måling af strøm,
spænding og effekt
- arbejde sikkert i et elektroteknisk laboratorium
Kursusindhold
Overordnet består kurset af 2 dele, dels en introduktion til
fagområdet elektrisk energiteknik, dels den basale kredsløbsteori
som en forudsætning for elektroteknik.
Kursets første del giver en introduktion til centrale teknologiske,
økonomiske og politiske problemstillinger inden for elsektoren.
Teknologiske udfordringer, når det gælder fremtidens elsystem,
sættes i fokus ved behandling af emner som nye energiteknologier og
nye krav til elsystemets opbygning og funktionalitet. Aktuelle
temaer belyses gennem ekskursioner og forelæsninger givet af
eksterne forelæsere fra industrien, forskningsinstitutioner,
myndigheder og brancheforeninger. Ekskursionerne kan omfatte fx
besøg til havvindmøllepark, transformerstation, kabelfabrik og
andre virksomheder. Ekskursioner og forelæsninger følges op af
gruppearbejde.
Kursets anden del indeholder den grundlæggende kredsløbsteori og
tilhørende matematiske værktøjer, dvs repetition af gymnasiale
matematiske metoder, strøm, spænding, effekt, energi, Kirchhoffs
strøm- og spændingslove, resistive kredsløb, knudepunktsmetoden,
maskestrømsmetoden, Thévenin og Norton ækvivalenter,
laboratorieteknik.
Bemærkninger
Sektion for Elektrisk energi
Elektrisk Energiteknologi: 1. semester
Sidst opdateret
02. maj, 2024