Overordnede kursusmål
Telemedicinske systemer anvender it-teknologi til kommunikation af
målinger, analyser af patienters fysiologiske data og kommunikation
mellem sundhedsprofessionelle og patienter.
Kursets mål er at introducere til et telemedicinsk system, der
anvendes i klinisk praksis, herunder til de teknologier, der er
nødvendige for at etablere systemet og sætte den studerende i stand
til at planlægge et telemedicinsk system, der sammenknytter en
patient - fx i privat hjem - med et telemedicinsk
behandlingscenter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for de organisatoriske og administrative
grundprincipper i det danske sundhedsvæsen.
- Redegøre for medicinske/fysiologiske principper for etablering
af et telemedicinsk system for en given patientkategori med kronisk
sygdom.
- Analysere de organisatoriske og økonomiske aspekter af
etablering af et telemedicinsk system for en given
patientkategori.
- Designe og prototype et telemedicinsk system for given
patientkategori.
- Beskrive grundprincipperne for algoritmer til bearbejdning af
kliniske data, der kan monitoreres af patienten selv.
- Redegøre for funktionsblokkene i et trådløst digital
kommunikationsnetværk, radiobølgers udbredelse, antenneprincipper
og modulations- og kodningsmetoder, herunder beregne et linkbudget
for given digital kommunikationsforbindelse.
- Redegøre for protokoller til trådløs kommunikation og anvende
eksempler på trådløse protokoller til trådløs kommunikation,
herunder trådløse netværks cellestruktur.
- Redegøre for principperne i et kortrækkende ad hoc
kommunikationsnetværk med minimalt energiforbrug.
- Redegøre for principper for energihøstning samt for betydningen
af at minimere energiforbrug.
- Redegøre for og anvende ovenstående principper ved planlægning
af telemedicinsk system, herunder kunne identificere det
telemedicinske systems person-sikkerhedskritiske
elementer.
Kursusindhold
- Anvendelse af telemedicinske teknologier til monitorering og
behandling af kroniske sygdomme.
- Nationale og internationale erfaringer med telemedicin, fx ”The
Whole Demonstrator Project” i Storbritannien.
- Målinger af fysiologiske parametre for klinisk monitorering og
behandling af patienter med kronisk sygdom, fx KOL-, diabets- og
hjertesvigts patienter: respiration, lungefunktion, iltmætning,
temperatur mm.
- Introduktion til kliniske beslutningsstøttesystemer.
- Trådløse kommunikationsnetværk, antenne, modulation,
kommunikationskanal, detektion, bitfejlsandsynlighed, linkbudget.
- Ad hoc kortrækkende kommunikationsnetværk, minimering af
energiforbrug for kommunikationsnetværk, metoder til høstning af
energi, effektniveauer ved et udvalg af metoder til energihøstning.
- Anvendelse af trådløse WAN (Wide Area Networks), LAN (Local Area
Networks), PAN (Personal Area Networks) og BAN (Body Area networks)
indenfor telemedicin og sundhedsteknologi.
Kurset bidrager til den grønne omstilling ved at gøre de studerende
i stand til at udvikle løsninger der reducerer transport og
ressourceforbrug
Litteraturhenvisninger
Materiale udleveres i løbet af kurset.
Bemærkninger
Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 4. semester
Mundtlig eksamen baseret på præsentation af miniprojekt, samt
diskussion af spørgsmål fra kursets pensum.
Sidst opdateret
17. december, 2024