Overordnede kursusmål
At introducere den studerende til mikrodatamater og deres
anvendelse til modellering af specifikke problemer. I kurset
fokuseres på modellering af systemer bestående af sensorer,
kontrollere og lignende komponenter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive en generel systemudviklingsmetode, og redegøre for
faserne i denne.
- beskrive UML diagrammering generelt, og anvende
klassediagrammer og aktivitetsdiagrammer til modellering af et IT
system.
- beskrive processen ved afprøvning af et IT system og foretage
afprøvning af et simpelt IT system.
- redegøre for opbygningen og virkemåden af en moderne
computer.
- implementere tekniske problemstillinger beskrevet i
klassediagrammer og aktivitetsdiagrammer i et program.
- redegøre for og anvende simple datatyper, tabeller/lister og
filer i et program.
- redegøre for og anvende kontrolstrukturerne i et program.
- redegøre for og anvende klasser, objekter og metoder.
- redegøre for og anvende eksterne sensorer via en seriel port i
et program.
- beskrive et mindre teknisk problem med basale UML diagrammer og
implementere en løsning bestående af et par samarbejdende
klasser.
Kursusindhold
Programmering:
- Data-typer og -strukturer.
- Variable og operatorer.
- Selektion og iteration.
- Klasser, objekter, attributter og metoder.
- Tabeller/lister og filer.
- Kommunikation med eksterne enheder i et program.
Systemudvikling:
- Introduktion til Unified Process.
UML:
- Klassediagrammer
- Aktivitetsdiagrammer
- Sekvensdiagrammer
Grundlæggende:
- Introduktion til computer hardware.
- Introduktion til digital repræsentation.
Bemærkninger
Energiteknologi og computer science
Sundhedsteknologi: 1. semester
Kurset giver en introduktion til informationsteknologi - med fokus
på sundhedsvidenskabelige anvendelser.
Sidst opdateret
26. november, 2024