Overordnede kursusmål
Målet er
- at den studerende skal identificere kompleksiteten (ændrede
forudsætninger) en virksomhed står overfor set i økonomisk
perspektiv ved eksport.
- at give de studerende grundlæggende viden om makroøkonomi -
international økonomis indflydelse på virksomheders markeds
muligheder.
- at sætte dem i stand til at forstå globaliseringens indflydelse
ikke alene på virksomheden, men også på samfundet.
- At give de studerende en forståelse for, hvorledes den førte
økonomiske politik direkte påvirker såvel nationer som virksomheder
og disses konkurrenceevne og dermed markeds muligheder.
Fagets skal give en indføring i makroøkonomiske teori, suppleret
med empirisk belysning af de teoretiske modellers evne til at
forklare forløbet af de centrale makrostørrelser: nationalprodukt,
renteniveau, arbejdsløshed, løn og priser, inflation, statsgæld,
betalingsbalance, valutakurser m.v.
Makroøkonomi omfatter:
Analyser på kort og på langt sigt af samspillet mellem:
• Vare- og tjenestemarkedet
• Penge- og valutamarkedet
• Arbejdsmarkedet
Økonomisk politik:
• Teoretisk og empirisk belysning af de muligheder, der er for
gennem den økonomiske politik, f.eks., finans-, penge- og
valutakurspolitikken, at påvirke den økonomiske udvikling i et
samfund med en åben økonomi.
Der lægges i makroøkonomi vægt på, at den studerende tilegner sig:
• Økonomisk metode og analyseteknik.
• Modelforståelse og modelanvendelse
• Overblik over mainstream teorier inden for den makroøkonomiske
disciplin.
FN’s 17 verdensmål vil endvidere blive inddraget.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Viden og forståelse af centrale temaer og begreber for
makroøkonomi.
- Viden og forståelse til makroøkonomisk fagterminologi.
- Viden og forståelse for den førte internationale økonomiske
politik og konsekvenserne heraf, herunder konkurrenceevnens
betydning.
- Færdigheder til at identificere og anvende analytiske modeller
(f.eks. varemarkedsmodellen for den lukkede økonomi).
- Færdigheder til at forstå forskellene ved de mest almindelige
makroøkonomiske modeller og nøgletal.
- Kompetencer til at forklare de overordnede principper omkring
kursdannelse og rentearbitrage, såvel inden for som uden for
EU.
- Kompetencer til at forklare makro- og international økonomis
indflydelse på erhvervsklima og erhvervs-muligheder.
- Kompetencer til at kunne vælge den model som passer til en
konkret problemstilling.
- Kompetencer til at kunne illustrere ligevægte (f.eks.
varemarkedsligevægt).
Kursusindhold
Makroøkonomi: Den nationale økonomi er rig på konflikter om, hvad
ressourcerne skal bruges til, og hvordan der skal styres; og hele
verden er i forandringens tegn. Den økonomiske teori kan give de
studerende en relevant forståelse for det beslutningsgrundlag, de
politiske valg træffes på. Det nationale regnskab, herunder BNP,
BNI, BVT og BFI gennemgås og i forlængelse heraf tillige en række
makroøkonomiske nøgletal. Konkurrenceevne, i et internationalt
perspektiv, er et centralt emne for forståelsen af den enkelte
virksomheds internationale markedsmuligheder.
FNs 17 verdensmål gennemgås og indgår i en integreret betragtning
om påvirkningen på makroøkonomiske og politiske forhold.
Metodeovervejelser til brug i projektarbejde inddrages med fokus på
sekundære og primære kilder samt kvantitative og kvalitative
metoder.
Litteraturhenvisninger
Hans Jørgen Biede: Makroøkonomi - videregående uddannelser, 6.
udgave ISBN 9788741279336
Peter Trier: Makroøkonomi – Opgaver, 3. udgave ISBN 9788702317107
Bemærkninger
Sektion for Forretningsudvikling
Global business og teknologi: 3. semester
Sidst opdateret
16. maj, 2024