Overordnede kursusmål
At give de studerende et godt kendskab til metoder og
fremgangsmåder til løsning af produktionstekniske problemstillinger
og at give praktisk erfaring i at anvende disse metoder og
fremgangsmåder i forbindelse med en konkret opgave i en virksomhed.
Projektet tager afsæt i resultater og kompetencer fra tidligere
udarbejdede projekter på 1., 2. og 3. semester, samt de øvrige
obligatoriske fag på de første 3 semestre på
Produktionsuddannelsen. Metodemæssigt danner projektarbejdet basis
for gennemførelse af et efterfølgende diplomingeniørprojekt. Kurset
indeholder en række elementer fra Industri 4.0.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forstå en procesorienteret synsvinkel på virksomheden og kunne
beskrive og analysere forretningsprocesser, der indeholder såvel
tekniske som administrative aspekter.
- Dokumentere et grundlæggende metodemæssigt kendskab til
håndtering af komplekse tværfaglige problemstillinger hvor faserne
problemformulering og afgrænsning, analyse, diagnose, valg af
løsningsforslag og eventuelt også implementering alle indgår.
- Demonstrere evne til at indgå aftale med en virksomhed om et
konkret forbedringsprojekt og til i den forbindelse at formulere en
hensigtsæssig faglig afgrænsning af projektet.
- Demonstrere evne til på grundlag af en konkret overordnet
aftale om et projekt i en virksomhed at formulere en hensigtsmæssig
faglig problemformulering for projektet.
- Demonstrere evne til at planlægge og gennemføre hensigtsmæssige
analyser i forbindelse med en konkret produktionsteknisk
problemstilling. Dette inkluderer evnen til planlægge og gennemføre
en hensigtsmæssig indsamling og behandling af både kvantitative og
kvalitative data.
- Demonstrere evne til at udvikle og formulere hensigtsmæssige
løsningsforslag på grundlag af en konkret problemstilling i en
virksomhed og gennemførte analyser og diagnoser.
- Demonstrere evne til at opstille anbefalinger af, hvilke
løsningsforslag en virksomhed bør implementere i en given
situation, og hvorledes de bør implementeres i praksis.
- Demonstrere evne til at vurdere en virksomheds implementering
af konkrete løsningsforslag i et helhedsmæssigt og strategisk
perspektiv
- Have indsigt i udvalgte teknologier og systemer med relation
til digitalisering af værdikæder, produktionssystemer og processer
samt Industri 4.0
- Forstå betydningen af digitalisering af produktion og Industri
4.0 i relation til virksomhedens strategi og virksomhedens
udvikling af værdikæder, produktionssystemer og processer
- Forstå hvordan digitalisering af produktion og Industri 4.0
påvirker virksomhedens muligheder for at optimere processer og
flow
- Forstå hvorledes virksomhedens supply chain samt planlægnings-
og styringsopgaver bliver påvirket af digitalisering og Industri
4.0
Kursusindhold
Det tværfaglige projekt på 4. semester har forbedringer i
virksomhedens produktions- og leverancesystem som det overordnede
tema og der tages i størst muligt omfang udgangspunkt i aktuelle
problemstillinger i en virksomhed.
Projektet inkluderer en problemanalyse, afgrænsning og
problemformulering,
samt diverse faglige analyser, der leder til formuleringen af et
eller flere
forbedringsforslag. De forventede konsekvenser af fremsatte forslag
skal vurderes,
og der kan efter omstændighederne også indgå overvejelser
vedrørende
implementering eller elementer af egentlig implementering.
I tilknytning til projektopgaven vil der blive stillet krav om
vurdering af relevansen af Industri 4.0 teknologier.
Der lægges vægt på, at de problemstillinger, der arbejdes med i
projektet
er både komplekse og tværfaglige, således at løsninger forudsætter
overvejelser og analyser, der inkluderer faglige aspekter inden for
flere af områderne management, teknologi, økonomi og
informationsteknologi.
Bemærkninger
Faggruppe: Produktion, transport og planlægning
Produktion: 4. semester
De studerende kontakter selv en virksomhed og aftaler et
projektforløb, når indholdet er godkendt af uddannelsesretningen.
Sidst opdateret
10. juni, 2024