62120 Produktions- og forretningsudvikling (projekt 4)

2024/2025

Kurset er ikke velegnet som valgfag for andre studieretninger.
Bæredygtighed indgår som en del af opgaveløsningen.
Kursusinformation
Manufacturing and Business development (project no. 4)
Dansk
10
Diplomingeniør
Obligatorisk kursus (B Eng), Produktion
F5A (ons 8-12) og Juni
Campus Ballerup
Projektarbejde i mindre grupper. Normalt på 4-5 studerende. Hver gruppe har en procesvejleder tilknyttet og kan desuden trække på faglige vejledere inden for de enkelte fagdiscipliner.
13-uger + 3-uger
Sidste dag(e) i 3-ugersperioden
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
7-trins skala , ekstern censur
PPRO4-U1
Projekt på 2. og 3. semester gennemført. Deltaget i eksamen i 3. semesters kurser. 1. og 2. semesters kurser bestået. Tilmeldt til og deltager i undervisningen på 4. semester.
Torben Knudby , Ballerup Campus, Bygning Ballerup, Tlf. (+45) 3588 5315 , tknu@dtu.dk
62 Institut for Ingeniørteknologi og -didaktik
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At give de studerende et godt kendskab til metoder og fremgangsmåder til løsning af produktionstekniske problemstillinger og at give praktisk erfaring i at anvende disse metoder og fremgangsmåder i forbindelse med en konkret opgave i en virksomhed.

Projektet tager afsæt i resultater og kompetencer fra tidligere udarbejdede projekter på 1., 2. og 3. semester, samt de øvrige obligatoriske fag på de første 3 semestre på Produktionsuddannelsen. Metodemæssigt danner projektarbejdet basis for gennemførelse af et efterfølgende diplomingeniørprojekt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forstå en procesorienteret synsvinkel på virksomheden og kunne beskrive og analysere forretningsprocesser, der indeholder såvel tekniske som administrative aspekter.
  • Dokumentere et grundlæggende metodemæssigt kendskab til håndtering af komplekse tværfaglige problemstillinger hvor faserne problemformulering og afgrænsning, analyse, diagnose, valg af løsningsforslag og eventuelt også implementering alle indgår.
  • Demonstrere evne til at indgå aftale med en virksomhed om et konkret forbedringsprojekt og til i den forbindelse at formulere en hensigtsæssig faglig afgrænsning af projektet.
  • Demonstrere evne til på grundlag af en konkret overordnet aftale om et projekt i en virksomhed at formulere en hensigtsmæssig faglig problemformulering for projektet.
  • Demonstrere evne til at planlægge og gennemføre hensigtsmæssige analyser i forbindelse med en konkret produktionsteknisk problemstilling. Dette inkluderer evnen til planlægge og gennemføre en hensigtsmæssig indsamling og behandling af både kvantitative og kvalitative data.
  • Demonstrere evne til at udvikle og formulere hensigtsmæssige løsningsforslag på grundlag af en konkret problemstilling i en virksomhed og gennemførte analyser og diagnoser.
  • Demonstrere evne til at opstille anbefalinger af, hvilke løsningsforslag en virksomhed bør implementere i en given situation, og hvorledes de bør implementeres i praksis.
  • Demonstrere evne til at vurdere en virksomheds implementering af konkrete løsningsforslag i et helhedsmæssigt og strategisk perspektiv
Kursusindhold
Det tværfaglige projekt på 4. semester har forbedringer i virksomhedens produktions- og leverancesystem som det overordnede tema og der tages i størst muligt omfang udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i en virksomhed.

Projektet inkluderer en problemanalyse, afgrænsning og problemformulering,
samt diverse faglige analyser, der leder til formuleringen af et eller flere
forbedringsforslag. De forventede konsekvenser af fremsatte forslag skal vurderes,
og der kan efter omstændighederne også indgå overvejelser vedrørende
implementering eller elementer af egentlig implementering.

I tilknytning til projektopgaven vil der blive stillet krav om udarbejdelse og præsentation af et eller flere teoretiske studier vedrørende et fagligt emne, der relaterer sig til den aktuelle problemstilling.

Der lægges vægt på, at de problemstillinger, der arbejdes med i projektet
er både komplekse og tværfaglige, således at løsninger forudsætter overvejelser og analyser, der inkluderer faglige aspekter inden for flere af områderne management, teknologi, økonomi og informationsteknologi.
Bemærkninger
Sektion for Produktion, transport og planlægning
Produktion: 4. semester

Det er normalt de studerende, der selv kontakter en virksomhed og aftaler et projektforløb, når indholdet er godkendt af uddannelsesretningen. Det sker dog også at uddannelsesretningen selv har forslag til projekter.
Sidst opdateret
16. maj, 2024