Overordnede kursusmål
Effektiv håndtering af energi bliver mere og mere afgørende, hvad
enten vi vælger at basere fremtidens energisystem på vedvarende
energi, eller vi fortsætter med at forbruge de fossile reserver.
Termodynamikkens 1. lov siger, at energien er bevaret og hverken
kan skabes eller forbruges, så hvorfor har vi så et problem med
energien? Det er gerne den anvendelige del af energien, der er
afgørende, og det man i virkeligheden interesserer sig for i
energianalyser, så hvorfor ikke sætte det i system med begrebet
exergi. Den studerende skal forstå ideen med exergibegrebet og
kunne anvende det på forskellige delprocesser, der så kan
kombineres med mere komplekse systemer. Kurset skal også give en
bedre forståelse af reversibilitet, entropi og bæredygtighed i
vores energisystemer samt i bredere forstand.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Forklare begrebet entropi som en praktisk abstraktion
- Gøre rede for forskellen på reversible og irreversible
processer
- Forklare begrebet exergi som et mål for energiens kvalitet og
evne til at udføre arbejde
- Gøre rede for forskellen mellem energieffektivitet og
exergieffektivitet
- Beregne exergiforbrug i almindelige fysiske processer
- Beregne exergiforbrug i kemiske processer
- Gennemføre en exergianalyse af et system med en vis
kompleksitet
- Angive de mest irreversible trin i en proces
- Vurdere energikonverteringsprocessers exergiforbrug
Kursusindhold
Termodynamikkens 1. og 2. lov. En grundigere introduktion til
begrebet entropi end man normalt ser på indledende kurser i
termodynamik. Vurdering af populærbeskrivelser af entropi som
uorden, spredning, information, frihed og tidens pil. Exergi som
mål for energikvalitet. Exergiforbrug ved fysiske processer.
Exergiforbrug ved kemiske processer. Exergianalyse af udvalgte
systemer som f.eks. kølemaskiner, motorer, brændselsceller, kemisk
industri og elproduktion.
Litteraturhenvisninger
Lærebog: Tadeusz J Kotas. The Exergy Method of Thermal Plant
Analysis. Exergon Publishing Company, London 2012. Den tidligere
version (1985) findes gratis online hos Sciencedirect.com. Det er
ok at bruge den version.
Sidst opdateret
02. maj, 2024