Overordnede kursusmål
Kurset vil introducere de vigtigste energiteknologier, der udgør et
fremtidigt energisystem, som ikke er afhængig af fossile
brændstoffer. Den studerende får en god og ajourført forståelse af
udfordringerne og mulighederne i et fremtidigt bæredygtigt
energisystem. Dette sker med særlig vægt på de tekniske
udfordringer og ressourcebegrænsninger. Den studerende skal kunne
udføre en kritisk analyse af de forskellige teknologiers
potentielle begrænsninger og kvantitative udfordringer; f.eks.
hvilke forbedringer der er nødvendige/mulige. Kurset er ment som en
bred introduktion, der giver et overblik over muligheder og
udfordringer og dermed forbereder den studerende til at gå dybere
ind i udvalgte fag i efterfølgende kurser.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Diskutere udfordringer i forbindelse med overgangen til et
bæredygtigt energisystem
- Vurdere potentialet for forskellige primære
energiressourcer
- Redegøre for de grundlæggende termodynamiske implikationer for
at kunne udnytte og håndtere forskellige energiformer
- Beskrive funktionaliteten af de forskellige teknologier til
energihøstning
- Diskutere hvordan forskellige energiteknologier kan arbejde
sammen for at matche udbud og efterspørgsel
- Diskutere fordele og ulemper ved forskellige teknologier til
energiomdannelse
- Vurdere potentialet for lagring af energi med forskellige
teknologier
- Diskutere energiforsyningssikkerhed i et fremtidigt
energisystem
- Forstå energiøkonomiske begreber som "levelized cost of
energy"
- Formulere relevante spørgsmål i relation til bæredygtig
energi
Kursusindhold
Baggrunden og udfordringerne i relation til energisystemet
skitseres med henblik på klima, ressourcer og forsyningssikkerhed.
Nøglebegreber og principper for termodynamik og elektrokemi, der er
nødvendige for at kunne diskutere og forstå energiteknologier,
præsenteres. De vigtigste energikilder og deres teknologier til
udnyttelse introduceres (dvs. sol, vind, vandkraft, biomasse og
atomkraft). Energikonvertering og -lagring behandles som et middel
til håndtering af energi i stor skala. Det dækker fysisk og især
kemisk lagring (elektrolyseceller, brændselsceller, begreber inden
for power-to-X, batterier).
Litteraturhenvisninger
Det skriftlige undervisningsmateriale gøres tilgængeligt via Learn
og uden beregning.
Bemærkninger
Kurset er særlig relevant for følgende studieretninger: Bachelor i
Bæredygtigt Energidesign eller Fysik og Nanoteknologi eller Kemi og
Teknologi eller Produktion og Konstruktion eller Elektroteknologi
eller General Engineering eller tilsvarende. Men studerende fra
alle studieretninger er velkomne.
Sidst opdateret
02. maj, 2024