46215 Socio-tekniske dimensioner af bæredygtig energi

2024/2025

Kursusinformation
Socio-technical dimensions of Renewable Energy
Engelsk
5
Kandidat
Retningsspecifikt kursus (MSc), Sustainable Energy Technologies
Tilvalgskursus (B Eng), Elektrisk Energiteknologi
F1A (man 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, faciliterede gruppediskussioner, case-studier, læsning af litteratur, projektarbejde og præsentationer af studerende
13-uger
F1A
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Skriftlig grupperapport der skal bestås samt mundtlig gruppeeksamen med individuel karakter. Den endelige karakter er 75% fra rapporten og 25% fra den mundtlige eksamen. Hvis der er mere end 40 tilmeldte studerende, afholdes mundtlig eksamen over to dage
Alle hjælpemidler - med adgang til internettet
7-trins skala , intern bedømmelse
Julia Kirch Kirkegaard , Lyngby Campus, Bygning 424 , jukk@dtu.dk
Tom Cronin , Risø Campus, Bygning 115, Tlf. (+45) 4677 5961 , tocr@dtu.dk
Sophie Nyborg , Risø Campus, Bygning 115 , sonyb@dtu.dk
46 Institut for Vind og Energisystemer
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
I centrum for dette kursus står at hjælpe ingeniørstuderende med at blive mere refleksive omkring deres egen rolle som ingeniør i det bredere samfund, både om det omhandler deres arbejde med at designe vedvarende energiteknologier, udvikle, drive eller dekommissionere vedvarende energiteknologier/​-projekter. Ved at bruge vindenergi som en primær case, men samtidig også dække den bredere energitransition og mange af dens øvrige energiteknologier (fx solenergi, power-to-x, hybrid-projekter, energifællesskaber) giver vi de studerende udvalgte samfundsfaglige metoder og teorier at arbejde med i undersøgelsen af de bredere implikationer og effekter af deres ingeniørmæssige arbejde. Dette vil hjælpe de studerende med bedre at kunne forstå de sociotekniske kontroverser, som teknologier kan fremprovokere samt give dem ny viden om, hvordan man kan engagere sig i disse via en produktiv dialog således at barrierer mellem ’tekniske eksperter’ og ’lægmand’ bedre kan blive fjernet. Et centralt koncept i kurset er den nødvendige ingeniørmæssige ‘indramning’ (framing) af et problem og dets løsning (hvad vi ofte italesætter som en ’black-box’), samt hvordan vi kan blive klogere på konsekvenserne af denne indramning, hvis den bliver sat snævert og dermed kan have uforudsete effekter (eller skabe yderligere politicisering). Det er ved at forstå disse effekter og konsekvenser bedre, at det bliver lettere at engagere sig i og håndtere kontroverser over de teknologier, som ingeniører designer, udvikler og implementerer. Grunden til at vi undersøger disse elementer i kurset er, at fremtidens ingeniører, særligt dem der er direkte involveret i energitransitionen, er nødt til at kunne samskabe løsninger, som er bæredygtige i socio-teknisk forstand.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Identificere en empirisk case, som repræsenterer en socio-teknisk kontrovers samt kortlægge den med tilstrækkelig detaljegrad til at kunne identificere kerne-problematikkerne.
  • Analysere samfundsvidenskabelig litteratur til en grad, hvor de centrale pointer og problematikker kan blive diskuteret og undersøgt i klassen.
  • Liste og forklare fem begrænsninger og fordele for hver af de tre teorier/perspektiver (STS, Social Acceptance, and Responsible Governance of Energy Transitions) samt metoder (interviews, dokumentanalyse) præsenteret i kurset.
  • Kritisk evaluere og udvælge en eller to af de kvalitative metoder introduceret i kurset og applikere en af de introducerede teoretiske perspektiver i eksamensprojektet til at analyse et specifikt emne eller kontrovers.
  • Identificere minimum 10 stakeholders i en case, beskrive deres relationer og andel i casen.
  • Gennemføre og kode kvalitative semistrukturerede interviews med minimum to stakeholders.
  • Lave tre anbefalinger som en praktiker i en case (fx en udvikler, en planlægger) kan implementere for at sikre bedre engagement med de lokale borgere.
  • Designe et offentligt møde eller konsultationsproces, der kan sikre en tovejs (eller samskabelsesbaseret) dialog vedrørende implementering af vedvarende energiteknologier i samfundet.
Kursusindhold
Emner der vil blive undersøgt (empiriske cases der vil blive beskuet fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv):
- Vindmøllestøj
- Deltagelse i planlægningsprocessen
- Ejerskab og indflydelse
- Teknologi og skalering af teknologier
- Udbud og offentligt indkøb af vedvarende energi (støtte-/​kapitaliseringsinstrumenter)

Samfundsvidenskabelige teorier og metoder der bliver introduceret:
1. Science and Technology Studies (STS) (Aktørnetværksteori (ANT), samskabelse og samproduktion)
2. Social accept: Human og økonomisk geografi (stedstilknytning; globale værdikæder)
3. Ansvarlig håndtering af energitransitionen (niche-management; Ansvarlig Forskning & Innovation)

Kvalitative metoder der bliver introduceret:
- Etnografisk feltarbejde (interviews, observations)
- Dokumentanalyse
- Case study design
Litteraturhenvisninger
Centrale artikler:
Aitken, M. (2010). Why we still don’t understand the social aspects of wind power: A critique of key assumptions within the literature. Energy Policy, 38(4), 1834–1841.
Batel, S. (2020). Research on the social acceptance of renewable energy technologies: Past, present and future. Energy Research & Social Science
Brinkmann, S. & Kvale, S. (2014): InterViews - Learning the Craft of Qualitative Research Interviewing. Third Edition, SAGE Publications.
Kirkegaard, J. K., Cronin, T., Nyborg, S. & Karnøe, P. (2020): Paradigm shift in Danish wind power: the (un)sustainable transformation of a sector, Journal of Environmental Policy & Planning.
Stilgoe, J. et al (2013) “Developing a framework for responsible innovation”, Research Policy 42 (2013) 1568– 1580.
Wüstenhagen, R., Wolsink, M., & Bürer, M. J. (2007). Social acceptance of renewable energy innovation: An introduction to the concept. Energy Policy, 35(5), 2683–2691.
Sidst opdateret
21. maj, 2024