Overordnede kursusmål
I centrum for dette kursus står at hjælpe ingeniørstuderende med at
blive mere refleksive omkring deres egen rolle som ingeniør i det
bredere samfund, både om det omhandler deres arbejde med at designe
vedvarende energiteknologier, udvikle, drive eller dekommissionere
vedvarende energiteknologier/-projekter. Ved at bruge vindenergi
som en primær case, men samtidig også dække den bredere
energitransition og mange af dens øvrige energiteknologier (fx
solenergi, power-to-x, hybrid-projekter, energifællesskaber) giver
vi de studerende udvalgte samfundsfaglige metoder og teorier at
arbejde med i undersøgelsen af de bredere implikationer og effekter
af deres ingeniørmæssige arbejde. Dette vil hjælpe de studerende
med bedre at kunne forstå de sociotekniske kontroverser, som
teknologier kan fremprovokere samt give dem ny viden om, hvordan
man kan engagere sig i disse via en produktiv dialog således at
barrierer mellem ’tekniske eksperter’ og ’lægmand’ bedre kan blive
fjernet. Et centralt koncept i kurset er den nødvendige
ingeniørmæssige ‘indramning’ (framing) af et problem og dets
løsning (hvad vi ofte italesætter som en ’black-box’), samt hvordan
vi kan blive klogere på konsekvenserne af denne indramning, hvis
den bliver sat snævert og dermed kan have uforudsete effekter
(eller skabe yderligere politicisering). Det er ved at forstå disse
effekter og konsekvenser bedre, at det bliver lettere at engagere
sig i og håndtere kontroverser over de teknologier, som ingeniører
designer, udvikler og implementerer. Grunden til at vi undersøger
disse elementer i kurset er, at fremtidens ingeniører, særligt dem
der er direkte involveret i energitransitionen, er nødt til at
kunne samskabe løsninger, som er bæredygtige i socio-teknisk
forstand.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere en empirisk case, som repræsenterer en
socio-teknisk kontrovers samt kortlægge den med tilstrækkelig
detaljegrad til at kunne identificere kerne-problematikkerne.
- Analysere samfundsvidenskabelig litteratur til en grad, hvor de
centrale pointer og problematikker kan blive diskuteret og
undersøgt i klassen.
- Liste og forklare fem begrænsninger og fordele for hver af de
tre teorier/perspektiver (STS, Social Acceptance, and Responsible
Governance of Energy Transitions) samt metoder (interviews,
dokumentanalyse) præsenteret i kurset.
- Kritisk evaluere og udvælge en eller to af de kvalitative
metoder introduceret i kurset og applikere en af de introducerede
teoretiske perspektiver i eksamensprojektet til at analyse et
specifikt emne eller kontrovers.
- Identificere minimum 10 stakeholders i en case, beskrive deres
relationer og andel i casen.
- Gennemføre og kode kvalitative semistrukturerede interviews med
minimum to stakeholders.
- Lave tre anbefalinger som en praktiker i en case (fx en
udvikler, en planlægger) kan implementere for at sikre bedre
engagement med de lokale borgere.
- Designe et offentligt møde eller konsultationsproces, der kan
sikre en tovejs (eller samskabelsesbaseret) dialog vedrørende
implementering af vedvarende energiteknologier i
samfundet.
Kursusindhold
Emner der vil blive undersøgt (empiriske cases der vil blive
beskuet fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv):
- Vindmøllestøj
- Deltagelse i planlægningsprocessen
- Ejerskab og indflydelse
- Teknologi og skalering af teknologier
- Udbud og offentligt indkøb af vedvarende energi
(støtte-/kapitaliseringsinstrumenter)
Samfundsvidenskabelige teorier og metoder der bliver introduceret:
1. Science and Technology Studies (STS) (Aktørnetværksteori (ANT),
samskabelse og samproduktion)
2. Social accept: Human og økonomisk geografi (stedstilknytning;
globale værdikæder)
3. Ansvarlig håndtering af energitransitionen (niche-management;
Ansvarlig Forskning & Innovation)
Kvalitative metoder der bliver introduceret:
- Etnografisk feltarbejde (interviews, observations)
- Dokumentanalyse
- Case study design
Litteraturhenvisninger
Centrale artikler:
Aitken, M. (2010). Why we still don’t understand the social aspects
of wind power: A critique of key assumptions within the literature.
Energy Policy, 38(4), 1834–1841.
Batel, S. (2020). Research on the social acceptance of renewable
energy technologies: Past, present and future. Energy Research
& Social Science
Brinkmann, S. & Kvale, S. (2014): InterViews - Learning the
Craft of Qualitative Research Interviewing. Third Edition, SAGE
Publications.
Kirkegaard, J. K., Cronin, T., Nyborg, S. & Karnøe, P. (2020):
Paradigm shift in Danish wind power: the (un)sustainable
transformation of a sector, Journal of Environmental Policy &
Planning.
Stilgoe, J. et al (2013) “Developing a framework for responsible
innovation”, Research Policy 42 (2013) 1568– 1580.
Wüstenhagen, R., Wolsink, M., & Bürer, M. J. (2007). Social
acceptance of renewable energy innovation: An introduction to the
concept. Energy Policy, 35(5), 2683–2691.
Sidst opdateret
21. maj, 2024