Overordnede kursusmål
Den brandtekniske projektopgave afslutter uddannelsen til Master i
brandsikkerhed og skal i omfang svare til 15 ECTS point. Den
studerende har ofte selv et ønske om emne og i såfald sendes en
problemformulering til en (eller alle) potentielle vejledere på
DTU. Vejlederen kommenterer problemformuleringen og foreslår evt.
supplerende delemner. Herefter vælges en (eller evt. to)
vejleder(e) som i regelen er fra DTU. Men også eksterne vejledere
kan blive aktuelt. Såfremt den studerende ikke selv har ønsker
eller ideer til emnevalg så har vi en række emner.
Den studerende skriver en rapport over det valgte emne. Omfanget af
denne rapport skal/bør være i omegnen 60-80 A4-sider. Hertil kan
komme bilag. Som standard har man 5 måneder til projektet og gennem
denne periode har man typisk 3-4 vejledermøder. Vi har ikke sat en
stram grænse for antallet af vejledermøder men behovet ligger
typisk i dette niveau. Vejledermøder arrangeres mellem den
studerende og vejleder(e), typisk pr. e-mail eller telefon. Møderne
foregår på DTU.
Vi stiller ingen krav om at den brandtekniske projektopgave skal
indeholde emner fra alle de gennemførte kurser, idet den studerende
jo har demonstreret at disse færdigheder besiddes.
På den anden side, så ser vi gerne at flere brandtekniske områder
integreres i arbejdet, således at den studerende kan demonstrere,
og udnytte, en form for synergi på området.
Rapporten skal afleveres eller sendes i 3 eksemplarer til DTU Byg
bygning 118, Brovej, 2800 Kgs. Lyngby. Att. vejlederen. Desuden
skal rapporten uploades på CampusNet hvor den vil blive tjekket for
plagiering. Kontakt Annette Frøhling (af@byg.dtu.dk) ang.
uploadning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Præsentationen af arbejdet sker som en mundtlig fremstilling
hvor den studerende præsenterer arbejdet i ca. 20 minutter. Typisk
benyttes PC/projektor, alternativt overheads. Har man været to
studerende om projektet, så tildeles man ca. 40 minutter til
præsentationen. Efter præsentationen stiller vejleder og censor
spørgsmål. Dette kan typisk strække sig over ca. en halv times tid.
Herefter vurderes projektopgaven incl. fremlæggelsen samt
besvarelsen af de stillede spørgsmål, og en karakter efter
7-trinsskalaen tildeles. Såfremt den studerende ikke ønsker
tilhørere ved fremlæggelsen, ud over de obligatoriske, skal dette
meddeles når fremlæggelsesdatoen fastsættes. Er tilhørere velkomne
for den studerende, vil datoen for fremlæggelsen blive annonceret
til vores Masterstuderende og øvrige interesserede på DTU.
- x
- x
- x
- x
- x
- x
- x
Kursusindhold
Se under læringsmål
Sidst opdateret
27. juni, 2024