Overordnede kursusmål
1. At give den studerende kendskab til baggrunden for statiske
beregninger af trækonstruktioner, herunder indflydelsen af træs
anisotrope egenskaber og defekter i form af naturlige vækstfejl.
2. At kunne udforme de statiske systemer for større
halkonstruktioner, som bjælke søjlesystemer.
3. At opbygge viden om og færdigheder i dimensionering af
elementære konstruktionselementer og forbindelsesmidler med
relation til praktiske anvendelser.
4. Den studerende tilegner sig viden og færdigheder i at planlægge
bygværkets udførelse og drift, med udgangspunkt i trækonstruktioner
med lang spændvidde.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for de forudsætninger, der ligger til grund for
beregningsmetoderne i Eurocode 5 (Dimensionering af
trækonstruktioner) .
- Vurdere anvendelsen af forskellige træbaserede
konstruktionselementer.
- Foretage enkle, kvalitative vurderinger såvel som mere
detaljerede beregninger for de i praksis oftest forekommende
konstruktionstyper.
- Analysere simple trækonstruktioner ud fra et praktisk
perspektiv, og bestem passende strukturelle elementer i
træbygninger med lang spændvidde.
- Udforme bjælker, søjler og sammensatte elementer i træ på basis
af Eurocode 5.
- Udforme forbindelsesmidler og simplere samlinger i
trækonstruktioner på basis af Eurocode 5.
- Bestemme deformationer i konstruktionselementer og simplere
trækonstruktioner.
- Vurdere brandmodstanden af simple træelementer i
overensstemmelse på basis af Eurocode 5.
- Beskrive forskellige byggemetoder og foreslå den mest relevante
metode til trækonstruktioner med lang spændvidde.
- Kommunikere og argumentere for de valgte løsninger, skriftlig
og mundtlig
- Udføre og præsentere beregninger i struktureret og læsbar
form.
Kursusindhold
Kurset består af forelæsninger, seminarier samt udarbejdelse af en
projektopgave.
1. Træs mekaniske egenskaber, herunder dets styrke, deformations-
og fugtforhold, råd, imprægnering og brandforhold.
2. Opstilling af statiske beregningsmodeller, herunder relevante
lastkombinationer.
3. Konstruktionselementer baseret på træholdige materialer:
konstruktionstræ, limtræ, krydsfiner, spån- og træfiberplade
4. Forbindelsesmidler og samlinger med: Lim, dorne, bolte, søm,
skruer og mellemlæg.
5. Beregning af grupper af mekaniske forbindelsesmidler
6. Beregning af styrke og deformationer af konstruktionselementer
og konstruktioner af træ (ULS), herunder massive og sammensatte
bjælker og søjler og stressed skin elementer.
7. Stabilitetsproblemer, herunder foldning af flanger og kropplader
samt kipning.
8. Dimensionering i anvendelsestilstanden (SLS).
9. Afstivende skiver af træ.
10. Massivtræelementer (CLT)
11. Træs brandmodstansevne
12. Særlige udførelsesmetoder for trækonstruktioner
Sidst opdateret
17. juni, 2024