Overordnede kursusmål
Kurset giver dig en introduktion til sammenhængen mellem
arkitektur, dagslys og akustik gennem kendskab til
fænomenologi-teorien indenfor arkitekturen, fænomenerne
dagslys' og akustik's ingeniørfaglige bearbejdning
(kvalitet og kvantitet) samt de gode eksempler i virkeligheden.
Når du har fulgt kurset, vil du være i stand til at indgå i dialog
med brugere og arkitekter om lyskvalitet og akustisk kvalitet i
byggeri; med enkle metoder opleve, måle, modellere og beregne de
vigtigste lystekniske og akustiske egenskaber for dagslysfordeling
og efterklangstid og sammenligne og vurdere de opnåede resultater.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for fænomenologi-teoriens indhold i relation til
arkitektur
- Redegøre for grundbegreber og vigtigste parametre indenfor
dagslys og akustik (herefter benævnt "indeklima") i
rum
- Beskrive indeklimaoplevelser i rum baseret på iagttagelser
- Foretage enkle målinger af betydende parametre for kvalitet og
kvantitet af indeklima i rum
- Bestemme dagslysforhold og efterklangstid i rum ved brug af
fysiske og digitale modeller og beregning.
- Evaluere og diskutere sammenhæng og afvigelse mellem oplevede,
målte og beregnede indeklimaresultater
- Designe og placere lysåbninger, akustiske absorbenter og
reflektorer i rum til optimering af indeklimaet
- Redegøre for udvalgte, relevante reference-værker med særligt
gode indeklimaegenskaber indenfor arkitekturhistorien
- Reflektere over eget arbejde og egen læring
Kursusindhold
Introduktion til arkitekturens fænomenologi-teori. Relationen
mellem lys og lyd som oplevede, målte og beregnede/modellerede
fænomener. Grundlæggende dagslystekniske og akustiske begreber.
Måling af lys og lyd. Viden om dagslys og modellering/beregning af
kvantitet og kvalitet af dagslys i bygninger. Viden om rumakustik
og modellering/beregning af efterklangstid. Viden om
lydabsorberende materialer og beregning af nødvendige absorbenter
til opnåelse af hensigtsmæssig akustik i rum med enkel geometri.
Analytisk problemløsning, gruppearbejde, kommunikation
(rapportskrivning og fremlæggelse), noteteknik, refleksion over
egen læring og gruppens resultater.
Litteraturhenvisninger
På kurset benyttes følgende litteratur:
- Arkitekturen og Sanserne Juhani Pallasmaa
Sidst opdateret
16. maj, 2024