Overordnede kursusmål
Kurset giver dig en grundlæggende ingeniør-relevant viden om
byggeteknik og arkitektur i de bygninger, som omgiver os i
dagligdagen.
Når du har fulgt kurset, vil du være i stand til at registrere og
analysere enklere bygninger, redegøre for deres arkitektoniske
koncepter og relationer til arkitektur- og teknologihistoriens
udvikling. Du vil kunne redegøre for enklere bygningers
konstruktive udformning og byggetekniske opbygning, herunder
forklare deres statiske og klimatekniske virkemåder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for bygningers funktion og udtryk
- Redegøre for bygningers systemer og deres virkemåder
- Analysere bygninger baseret på bygningsregistrering
- Forklare statiske principper for enklere bygninger og
præsentere dem i grafisk form
- Forklare klimaskærmens opbygning og præsentere den i grafisk
form
- Forklare arkitektoniske koncepter og repræsentere dem i grafisk
form
- Redegøre for vigtige arkitekturretninger, benævne vigtigste
arkitekturværker og arkitekter fra det 20. århundrede
- Reflektere over eget arbejde og egen læring
Kursusindhold
Kurset introducerer grundlæggende viden om byggeteknik og
arkitektur gennem forelæsninger, ekskursioner og øvelser.
Undervisningen omfatter skitserings- og noteteknikker,
bygningsregistrering, bygningsanalyse med fokus på arkitektur,
konstruktion, klimaskærm, materialer og bæredygtighed. Der opbygges
såvel en forståelse for bygningers systemer som for bygningers
arkitektoniske koncepter, og træk af byggeteknikkens og
arkitekturens historiske forudsætninger gennemgås også.
Kurset praktiserer individuelt arbejde, gruppearbejde, fremlæggelse
samt rapportskrivning og fremlæggelse efter anerkendte formater.
Kurset inddrager viden fra de øvrige 1. semesterkurser.
Litteraturhenvisninger
På kurset anvendes Teknisk Ståbi i seneste udgave
Sidst opdateret
16. maj, 2024