41927 Åben Bygningsinformationsmodellering (OpenBIM)

2024/2025

Kursusinformation
Open Building Information Modeling (OpenBIM)
Dansk
5
Bachelor
Kurset udbydes som enkeltfag
Retningsspecifikt kursus (BSc), Byggeteknologi
Retningsspecifikt kursus (BSc), Bygningsdesign
Teknologiske linjefag, Byggeteknologi
Teknologiske linjefag, Bygningsdesign
Tilvalgskursus (B Eng), Arktisk Byggeri og Infrastruktur
F3A (tirs 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
13-uger
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Der skal afleveres 9 individualiserede gruppeopgaver, 1 individualiseret quiz (uge 6) i løbet af semestret. Der benyttes helhedsvurdering.
Alle hjælpemidler - med adgang til internettet
7-trins skala , intern bedømmelse
41901/41902/41911/419CCC , Alternativt andre indledende BIM-relaterede kurser
Kristoffer Negendahl , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1686 , krnj@dtu.dk
Tim Pat McGinley , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1781 , timmc@dtu.dk
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset udbygger deltagernes forståelse for bygningsinformationsmodellering (BIM). Kurset leverer indsigt i BIMs teoretiske grundlag og gennemgår specifikt hvordan åbne specifikationsprocesser og -modeller er sammensat. På kurset arbejdes med de grundlæggende begreber, objekter, klasser og ontologier som tilsammen skaber BIM. Der tages udgangspunkt i åbne BIM-systemer, -klassifikationssystemer og -formater hvor den grundlæggende model kan manipuleres frit. Sidenhen indarbejdes yderligere kompleksiteter i BIM, hvor både tværfaglighed og synkrone manipulationer skal håndteres. På kurset er der fokus på at kunne frembringe en bygningsmodelgrundlag og drage nytte af andres informationer. Undervejs i kurset undersøges linkede- og koblede objekter, herunder parametriske og afhængige variable. Kurset er indrettet til at oparbejde dybere kendskab til metoder, standarder og værktøjer, hvor BIM indgår. Undervejs opnås kendskab til modelleringsværktøjer anvendt til Computational Design & Engineering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Anvende principper og begreber efter bygningsinformationsmodellering-konceptet (BIM) i en åben og transparrent kontekst
  • Anvende digitale værktøjer til fremstilling af et modeller med informationer relevante for konstruktions- og energi-design i bygninger
  • Anvende grundlæggende metoder til fremstilling af parametriske objekter
  • Anvende modeller til at udveksle digitale informationer og udtrække data for at kunne frembringe værdiskabende indsigt i byggeriet - eksempelvis et økonomisk overslag og miljømæssige konsekvenser af design- og materialevalg
  • Fremstille og anvende komplekse datamodeller på forskellige informationsniveauer og sammenholde disse med klassifikations- og aftalegrundlag typisk anvendt i praksis
  • Anvende digitale udvekslingsformater mellem værktøjer og mellem byggeprojektets parter
  • Udføre grundlæggende digitale kontroller i fag/fælles- modeller
  • Samarbejde struktureret med andre parter i et byggeprojekt
Kursusindhold
På kurset gennemgåes det teoretiske grundlag for processen/arbejdsmetoden kendt som openBIM. Der lægges vægt på hvordan modeller og formater er opbygget og hvordan semantiske modeller med information om bygninger og dens bygningsdele er håndteret. Undervejs i kurset opbygges BIM-modeller fra bunden med udgangspunkt i IFC-specifikationer. Objekter så som bjælker, søjler og lagopdelte komponenter, herunder ydervægge opbygges efter standarder. Undervejs i kurset udvikles et byggeprojekt (i form af en åben BIM-model) med en større kompleksitet, hvor både konstruktive- og energitekniske overvejelser tages i brug. Denne model forberedes for dataudveksling ift. forskellige kravspecifikationer anvendt i dansk og international praksis. Kurset gennemgår danske og internationale guidelines og åbne neutrale standarder der anvendes i byggeriet for udveksling af data, ligeledes beskrives klassifikationssystemer som er udbredt i dansk byggeri. Modelkonsistens, modelkontrol, kollisionskontrol og regelbaseret kontrolsystemer undersøges og anvendes i projektet.
Sidst opdateret
02. maj, 2024