41919 Digitale designværktøjer

2024/2025

Kursusinformation
Digital design tools
Dansk
5
Diplomingeniør
Obligatorisk kursus (B Eng), Bygningsdesign
F1A (man 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, individuelle opgaver og gruppeopgaver.
13-uger
Individuel quiz i uge 6.
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Der skal afleveres 4 individualiserede gruppeopgaver, 1 individuel quiz. Der benyttes helhedsvurdering.
Alle hjælpemidler - med adgang til internettet
bestået/ikke bestået , intern bedømmelse
11933/11035
11933/11035/41929
Kursister som har taget og gennemført 41929 kan ikke deltage i dette kursus
41911.41951.41952 , Basis forståelse for programmering, matematik, bygningsfysik, grundlæggende statik, grundlæggende indeklima
Kristoffer Negendahl , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1686 , krnj@dtu.dk
Tim Pat McGinley , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1781 , timmc@dtu.dk
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
I studieplanlæggeren
Dette kursus giver den studerende en mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At introducere forskellige modelleringstilgange indenfor bygningsdesign ved anvendelse af software. At opnå indsigt og forståelse for forskellige typer af modeller anvendt under bygningsingeniørdiscipliner. At opnå kompetencer indenfor visuel kodning og scripting i modelsammenhænge. At opnå evner til at forstå og modellere digitale repræsentationer af virkeligheden, og at benytte resultater til at begrunde bygningsdesignvalg. Kurset udvider deltagernes forståelse for Bygningsinformationsmodellering (BIM) som koncept, særligt med henblik på at integrere og parametrisere modeller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Modellere bygningskomponenter, bygningsdele og bygninger i forskellige digitale designværktøjer i 2d og 3d
  • Opbygge geometriske forudsætninger for beregningsmodeller og anvende forskellige modelleringsbetingelser
  • Anvende og opbygge parametriske modeller vha. scriptingværktøjer
  • Formulere, undersøge og løse relevante problemstillinger vha. digitale værktøjer
  • Anvende og implementere beregningsmetoder for energi, indeklima og bærende konstruktioner for udvikling
  • Udveksle og integrere data mellem forskellige værktøjer
  • Aflæse og opbygge topologi og modelleringshierarki
  • Benytte scriptingteknikker og forstå loops, if-statements relateret til geometri og modellering
  • Implementere egne algoritmer og software til analyse af bygnings-relateret kontekst
Kursusindhold
Kurset er i organiseret omkring lektioner, øvelser og designopgaver. Indledningsvist introduceres visuel programmering i relation til byggeri. Lektionerne omhandler parametri, rammebetingelser, modelteknikker, modeldefinitioner. Undervejs i kurset får kursisterne mulighed for selv at opbygge og implementere modeller med åbne og faste parametre. Modellerne anvendes til at beregne eller simulere bygningsfysik og bygningsstatik. Kurset introducerer emner som interoperabilitet, koblinger af modeller, filformater Input > output mellem værktøjer. Gennem kurset skabes en forståelse af lineære modelleringsprocesser og mere avancerede processer som rekursion og generative processer. Her introduceres automatisering og optimering som emner og kursisterne får adgang til at afprøve metoderne på egne modeller. I kurset anvendes viden fra tidligere kurser og der anvendes nye værktøjer til at modellere termiske forhold og konstruktive forhold.
Sidst opdateret
02. maj, 2024