Overordnede kursusmål
At give deltagerne en forståelse for sammenhængen mellem
metallurgi, design og procesteknologi i relation til støbning af
metakomponenter. Der er specielt fokus på hvordan design,
procesvalg, metallurgi og termiske forhold har indflydelse på
støbte komponenters egenskaber.
Deltagerne skal lære grundlæggende metoder til design emner og af
støbe lay-outs.
Kurset gennemgår grundlæggende metallurgi i relation til størkning
af metaller med henblik på eksperimentel og teoretisk analyse af
støbeprocesser. Den metallurgi, der undervises i er grundlæggende
og kan anvendes til analyse af alle andre processer hvor
mikrostrukturer og egensakber dannes under størkning, herunder
svejsning og 3D print.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Designe støbte konstruktioner
- Vælge den korrekte kombination af materiale og proces til
fremstilling af støbte komponenter
- Beskrive hvordan design og støbeproces i fællesskab bestemmer
emnets egenskaber
- Ved hjælp af enkle beregninger analysere de fysiske og kemiske
processer der finder sted når metaller størkner
- Ved hjælp af enkle matematiske modeller analysere de termiske
og fysiske processer, der finder sted i metal og form under
støbning
- Udføre enkle analytiske beregninger af varmetransport i
støbeprocessen
- Udføre beregninger af efterfødning og indløbssystemer
- Analysere støbte emner og beskrive de væsentligste fysiske
fænomener, der fører til fejl i støbegodset
- Anvende procesmodelleringssoftware til at analysere
støbeprocesser
Kursusindhold
Forelæsninger: Støbe og svejsemetallurgi - størkning, dannelse af
mikrostrukturer og varmebehandling; procesteknik - gennemgang af
væsentlige støbeprocesser, beregning af indløb, efterfødning og
design af støbe lay-out; Varmetransportteori - simple analytiske
løsninger, Chvorinov's modullov, støbning i permanente forme;
design af støbegods - tolerancer, dimensionering, fremstilling af
komplekse geometri-er, form- og modelfremstilling.
Øvelser: tager udgangspunkt i forelæsningerne, og giver mulig-hed
for at arbejde med nogle grund-læggende problemstillinger i
relation til forelæsningerne.
Sidst opdateret
02. maj, 2024