Overordnede kursusmål
Kurset introducerer tværfaglige engineering systems design og
systems engineering principper og metoder til brug ved design og
re-design af sociotekniske systemer. Der lægges vægt på
systemtænkning, systemanalyse, systemarkitektur og systemdesign til
håndtering af tekniske, sociale, organisatoriske og politiske
kravspecifikationer; i forbindelse også med FNs bæredygtige
udviklingsmål. Der fokuseres på sociotekniske systemer, som dækker
et bredt felt. Det kan være en hospitalsafdeling, et samarbejde
mellem flere delsystemer i en virksomhed eller processer på tværs
af flere organisationer. Der kan også fokuseres på mere komplekse
systemer som større infrastruktur-anlæg, energifremstilling og
–distribution eller integrerede luftfartsystemer. Som en del af
kurset kommer de studerende til at arbejde med at
designe/re-designe et socioteknisk system.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Analysere sociotekniske engineering systems og udvælge
relevante perspektiver
- Definere og modellere sociotekniske engineering systems
- Formulere flerdimensionelle krav til engineering systems
- Gennemføre analyser med henblik på at identificere
krav-konflikter og definere mulige løsninger
- Syntetisere designideer og koncepter
- Analysere og redesigne eksisterende systemer med henblik på at
optimere og forbedre udvalgte egenskaber
- Redegøre for den praktiske, komplekse gennemførelse af
systemdesign processer og den studerendes egen rolle i sådanne
processer
- Udvikle og kommunikere designløsninger
- Argumentere for anvendelsen af designløsningen i en given
kontekst
- Give en reflekteret kritik af andres designproces og
designløsninger
- Evaluer, vælg og brug AI-værktøjer kritisk til at øge
produktiviteten af designprocesser
- Arbejde i en gruppe med en designopgave og definere egen
rolle
Kursusindhold
Projektarbejde med fokus på udvikling af et socioteknisk
engineering system. Det omfatter tekniske, service,
organisatoriske, procesmæssige og politiske aspekter samt en
overordnet systemintegration. Projektet skal omfatte de følgende
aspekter:
- system-orienteret analyse af den nuværende tilstand
- definition af flerdimensionelle systemkrav set fra et teknisk,
service, organisatorisk og politisk perspektiv og analyse &
diskussion af kravkonflikter
- tværfagligt design og produktudvikling på baggrund af en klients
strategi og mål, herunder hensyntagen til klientens viden og
kompetencer
- udforskning af designalternativer baseret på domæneviden
- simulation eller pilotimplementering af foreslåede
designløsninger
- tilpasning af designproces og refleksion over din rolle som
designer
Sidst opdateret
16. maj, 2024