Overordnede kursusmål
At sætte deltagerne i stand til at forstå og anvende et Computer
Aided Design (CAD) system i forbindelse med konstruktion og
produktudvikling, samt at anvende visualiserings- og
animationssoftware.
Efter at have gennemført kurset vil studerende besidde
grundlæggende færdigheder, der gør dem i stand til at:
1) kunne konstruere mekaniske komponenter, assemblies og produkter,
2) Udføre ingeniøranalyser, der kræver CAD repræsentationer,
3) Udføre grundlæggende simulationer,
4) forberede mekaniske komponenter til produktion.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for, og anvende CAD i forbindelse med
konstruktionsprocessen
- Redegøre for anvendelse og begrænsninger af forskellige CAD
systemtyper
- Udføre 3D modellering med anvendelse af systemets funktioner
herunder: ekstrudering, drejning, sammensætning, sektionsrotation,
relationer og mønstre
- Anvende overflademodellering til formgivning af emner med
skulpturelle flader
- Anvende CAD til at udføre produktionstegninger
- Anvende visualiserings- og animationssoftware, som fx 3ds Max,
til simpel skitsebaseret 3D modellering og animation af
objekter.
- Fotorealistisk visualisering af en 3D model ved teksturering af
overflader med materialer og overfladebehandlinger (f. eks.
slibning eller lakering), kombineret med lyssætning
- Udvælge et produkt med passende kompleksitet, og modellere samt
visualisere dette
- Udarbejde en poster og en projektjournal til dokumentation og
præsentation af projektarbejde
- Konstruere assemblies med anvendelse af Top-Down design
- Planlægge modellering af et produkt baseret på anvendelse af
Top-Down design
Kursusindhold
Parametrisk (Featurebaseret) modellering, solid modellering,
overflademodellering, boolske operationer, dimensionsangivelser,
assembly modellering, skeletmodellering, modellering af komplekse
overflader og definering af overfladeegenskaber (farve, refleksion,
lys) og animation. Øvelser i 3-D modellering og tilhørende
dokumentation.
Alle kursusdeltagere vil praktisere disse elementer i 2-persons
grupper gennem både introducerende øvelser og projektarbejde med
åbne problemstillinger. I forbindelse med gruppearbejdets
resultater skal der redegøres for hvert gruppemedlems bidrag.
Bemærkninger
Bemærk, at øvelserne starter i første undervisningsuge.
Sidst opdateret
16. maj, 2024