41347 Forbrændingsmotorer - teori for anvendelse af konventionelle
og bæredygtige brændstoffer
2024/2025
Overordnede kursusmål
At give de studerende kendskab til forbrændingsmotorer og færdighed
i anvendelse af de beregningsmetoder, der anvendes ved konstruktion
og udvikling af disse. Der vil blive lagt vægt på at forklare
forskelle som skyldes overgang fra konventionelle til bæredygtige
brændstoffer
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beregne fundamentale motorparametre, som har betydning for
motorens drift og økonomi.
- Simulere motordrift gennem anvendelse af ideelle modeller for
luftcykler, luftskifteprocessen, brændstof/luft processer med
kemisk ligevægt, tidsafhængige modeller inklusive varmetab og
tidsafhængig forbrænding.
- Bruge simple forbrændingsmodeller til beskrivelse af
forbrændingsprocesser i motorer, der anvender konventionelle og
bæredygtige brændstoffer.
- Beregne friktionen for en motor som helhed.
- Vurdere driftstilstanden for trykladningsmaskiner som
kompressorer og turboladere og trykladningens påvirkning på
motorens ydelse.
- Beregne konsekvenser af anvendelse af forskellige
konventionelle og bæredygtige brændstoffer på motorens ydelse,
økonomi og dimensioner på brændstofsystemer for motorer.
- Beregne forholdet mellem brændstofluftforhold og emissionerne
for forskellige konventionelle og bæredygtige brændstoffer og
vurdere luftforurenende emissioner på basis af motortype og
brændstof.
- Vurdere hvilke brændstoffer, der vil være relevante i de
forskellige anvendelser der er for forbrændingsmotorer
Kursusindhold
Motortyper - Teoretiske principper og driftskarakteristikker for
motorer der opererer med konventionelle og bæredygtige
brændstoffer.. Forbrændingsmotorens termodynamiske grundlag. Simple
beregningsmodeller og computer simulering. Brændstoffer,
konventionelle (benzin, diesel og naturgas) samt biobrændstoffer og
”electro fuels”, herunder bioolier, biogas, brint, alkoholer og
ammoniak. Motorregulering. Brændstofsystemer, herunder nødvendige
ændringer med henblik på anvendelse af alternative brændstoffer.
Forsøg: Motorforsøg med henblik på at få indledende erfaring med
drift og forsøg med en motor. Udvikling af et simpelt
simuleringsprogram til en forbrændingsmotor. Anvendelse af
eksisterende simuleringsprogrammer til bestemmelse af
motorkarakteristikker.
Sidst opdateret
02. maj, 2024