Overordnede kursusmål
Kursets formål er at give en grundlæggende forståelse af bærende
konstruktioners virkemåde samt give kendskab til beregningsmetoder
til simpel dimensionering af bærende konstruktioner. Der etableres
et grundlag for kurser i udformning af konstruktioner samt kurser
omhandlende mere komplicerede konstruktionselementer. Der
introduceres simple numeriske værkstøjer til at bestemme
reaktioner, snitkræfter og deformationer.
Kurset omfatter primært stænger og bjælker samt disses brug og
virkemåde i statisk bestemte gitter- og rammekonstruktioner.
Væsentlige kursuselementer er: Bestemmelse af reaktioner og indre
kræfter og momenter i statisk bestemte konstruktioner for givne
belastninger, samt differentialligningen for bjælker, instabilitet
af søjler og beregning af deformationer ved det virtuelle arbejdes
princip.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive belastninger ved kræfter og momenter og bestemme
reaktioner ved ligevægtsligninger.
- Bestemme reaktioner og stangkræfter i statisk bestemte
gitterkonstruktioner.
- Bestemme snitkræfter i statisk bestemte bjælker ved ligevægt og
differentialligninger.
- Anvende simple numeriske programmer til at bestemme reaktioner,
snitkræfter og deformationer i plane gitre, bjælker og rammer.
- Redegøre for elastiske bjælkers deformationer og de dertil
hørende differentialligninger.
- Bestemme tværsnitskonstanter og normalspændinger for en homogen
bjælke.
- Benytte det virtuelle arbejdes princip til bestemmelse af
flytninger i gitre, bjælker og rammer.
- Bestemme stabilitetslast for simple søjler og fastlægge den
kritiske last for søjler med imperfektioner.
Kursusindhold
Kurset bygges op som et sammenhængende forløb med forelæsninger og
efterfølgende øvelsesopgaver. Øvelsesopgaverne tjener som eksempler
samt til indøvelse af analytiske og numeriske metoder. Det
overordnede indhold gennemgås i følgende dele:
1. Belastninger og reaktioner ved kræfter og momenter.
2. Reaktioner og stangkræfter i gitterkonstruktioner.
3. Reaktioner og snitkræfter i bjælker og rammer.
4. Bjælker og rammers deformationer og nedbøjninger
5. Teori for søjler og deres dimensionering.
Eksempler på konstruktionsanalyse gør brug af simple numeriske
programmer, mens design med optimalt materialeforbrug inkluderes i
forbindelse med bestemmelse af bæreevne, nedbøjninger og
søjleinstabilitet.
Litteraturhenvisninger
Steen Krenk & Jan Høgsberg, "Statics and Mechanics of
Structures", Springer, 2013.
Sidst opdateret
02. maj, 2024