Overordnede kursusmål
Dette kursus har følgende overordnede mål:
- At give de studerende indsigt i redskaber til håndtering af
miljøproblematikker i forbindelse med design af produkter og
produktlivssystemer
- At introducere til miljø i produktlivsdesign
- At identificere og analysere relevante miljø- og
ressourcerelaterede muligheder inden for Ecodesign
- At analysere produktlivsforløb i et kredsløbsperspektiv, der
inddrager relevante aktører og interessenter
- At bruge metodiske værktøjer til produktlivsorienteret design
(DFX) med særlig fokus på ecodesign
- At opstille scenarier og strategier for realisering af forbedrede
miljøforhold i relation til produkter og brugsområder
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende livscyklus- og produktlivstænkning som ramme for at
beskrive og vurdere socio-tekniske (materielle og organisatoriske)
aspekter af produkters miljøforhold
- Identificere livsforløb, kredsløb, interessenter, ressource- og
miljømål
- Vurdere miljørigitg produktudvikling som proces
- Redegøre for miljø- og ressourcerelaterede muligheder inden for
ecodesign
- Redegøre for miljøregulering og andre drivkræfter, inkl. en
forståelse for deres betydning for inddragelse af miljøaspekter i
designprocesser
- Vælge og anvende metoder til analyse af produktlivssystemer,
bl.a. MEKA-metoden
- Vælge og anvende metoder for modellering af
produktlivscyklussen, med fokus på miljøperformans som én ud af en
række produktkrav
- Operere på forskellige niveauer med hensyn til miljøorienteret
redesign: emission, materiale, proces, produktion, produkt,
forbrug, system, osv.
- Perspektivere miljøtænking i forhold til
produktudviklingsforløbet i en virksomhed
Kursusindhold
Kurset introducerer den studerende til to væsentlige områder for
design, nemlig miljøtænkning og produktlivsdesign. Der introduceres
til miljøproblematikken fra en historisk såvel som
fremsynsorienteret perspektiv og den studerende bliver udstyret med
teknikker til kortlægning og design af produktlivscykler.
Kurset er teoribaseret og har til formål at de studerende både
forstår og forholder sig kritisk til teorien, samt gør en egen
indsats for at supplere det teoretiske basismateriale med yderlige
kilder.
Kursets centrale metoder og teorier er: bæredygtig udvikling,
virksomheders bæredygtighed, cirkulær økonomi, produktlivstænkning,
referencemodel for eco-design, MEKA-matricen, strategier og
retningslinjer for eco-design, og miljøstyringssystemer.
To opgaver leder de studerende gennem undervisningspensum og sørger
for at den enkelte studerende viser evnerne indenfor både egen
forståelse for og videreformidling af materialet.
- Første opgave kræver, at de studerende udvikler og præsenterer en
poster og tilhørende rapport, med miljøvurderingen af et givent
produkt, med det formål at identificere de centrale krav til
produktets redesign. Denne opgave udføres som en gruppeopgave.
- Anden opgave er en evaluering af en ecodesign-opgave. Her får de
studerende en opgavebeskrivelse, som skal vurderes i løbet af 3
timer. De studerende bliver vurderet på deres evner til at sætte
sig ind i teorien, vurdere det miljømæssige indhold og give kritisk
skriftlig evaluering af ecodesign-opgaven. Opgaven forgår som
enkelmandsopgave.
Litteraturhenvisninger
Litteraturliste udleveres ved kursusstart
Sidst opdateret
16. maj, 2024