Overordnede kursusmål
At skabe ingeniør- og retningsfaglig identitet. At bruge de
fagligheder som er lært indtil nu i et samlet hele til selvstændigt
at udforske og fordybe sig i et nyt emne eller en ny
problemstilling. At gennemføre et projekt- og gruppearbejde inden
for retningens fagområde, herunder litteratur- og
informationssøgning, samt at formidle dette arbejde både skriftligt
og mundtligt. At forberede til bachelorprojektet.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Selvstændigt analyserer problemstillinger samt identificere,
afgrænse og implementere løsninger i samarbejde på tværs af både
faglige- og personlige kompetencer.
- Gennemføre relevant og kritisk informationssøgning og
-gennemgang for selvstændigt at øge sit vidensniveau i forhold til
problemstillingen.
- Formidle teknisk information, teorier og resultater både
grafisk, skriftligt og mundtligt og præsentere det for forskellige
grupper af interessenter.
- Evaluere egne og andres udviklede løsninger i forhold til
opstillede krav herunder evt. bæredygtighedskriterier og
utilsigtede påvirkninger.
- Evaluere eventuelt uforudsete udfordringer i forbindelse med
problemløsning af et ingeniørmæssigt projekt.
- Have en dybere forståelse for et eller flere emner inden for
elektroteknologi
- Arbejde i grupper om løsning af et teknisk eller tværfagligt
teknisk problem hvor elektroteknologi indgår
- Estimere nødvendige ressourcer for gennemførelse af et teknisk
projekt
Kursusindhold
Kurset består af en metodedel og et teknisk projekt, hvori indgår
et konstruktionselement.
I metodedelen arbejdes der med projektprocessen, herunder
- informationssøgning
- fastlæggelse af projektets problemformulering og afgrænsning
- tids- og handlingsplan,
- projektgennemførelse
- dokumentation af projektets resultater i form af
paper/poster/selvevaluering og forsvar heraf.
Som case i metodedelen udbydes et antal konstruktionsorientede åbne
projekter, som ligger inden for fagområdet elektroteknologi i bred
forstand. Dog søges en overvægt af projekter fx at ligge indenfor
effektiv energigenerering og -udnyttelse, således at disse
projekter umiddelbart kan deltage i den årlige konkurrence
"Grøn Dyst".
Der arbejdes i grupper à 2-4 studerende. I første halvdel af
13-ugers perioden arbejdes med projektplanlægningen, således at en
projektplan foreligger godkendt omkring midten af 13-ugers
perioden. Ligeledes forberedes eventuelle praktiske forhold i
forbindelse med det tekniske projekt, således at den egentlige
gennemførelse effektivt kan finde sted i sidste halvdel af
13-ugersprioden og 3-ugers perioden.
Bemærkninger
Evalueringsformen er tilrettelagt således at projekter, hvis de
ellers opfylder kriterierne, umiddelbart kan indgå i konkurrencen
"Grøn Dyst"
E-learning i form af assignments og feedback via DTULearn.
Sidst opdateret
20. juni, 2024