30320 Rumfartsinstrumentering

2024/2025

Kursusinformation
Spacecraft Instrumentation Systems
Engelsk
10
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
Generel retningskompetence (MSc), Electrical Engineering
Retningsspecifikt kursus (MSc), Earth and Space Physics Engineering
Retningsspecifikt kursus (MSc), Electrical Engineering
Teknologisk specialisering (MSc), Earth and Space Physics and Engineering
Teknologisk specialisering (MSc), Electrical Engineering
F2 (man 13-17, tors 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger samt projektarbejde. Forelæsninger primært i 2A og projektarbejde i 2B.
13-uger
F2A, Projektrapport afleveres på eksamensdagen for F2-A senest kl. 17.00.
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Afløsningsrapporten vil blive bedømt efter følgende (i prioriteret følge): 1. Originalitet og anvendelighed af det udviklede del-system, 2. Teknisk-videnskabeligt indhold, 3. Grad af færdiggørelse/kompleksitet, og 4. Rapportkvalitet.
7-trins skala , ekstern censur
31830
31830
30020.30330 , Et solidt kendskab til elektronisk systemdesign, digitalt el. analogt, er ønskeligt.
Maksimum: 30
John Leif Jørgensen , Lyngby Campus, Bygning 327 , jlj@space.dtu.dk
30 Institut for Rumforskning og -teknologi
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
At gøre de studerende i stand til, selvstændigt, at løse en kompleks instrumenteringsopgave ud fra et aerospace designoplæg eller måleprincip. Typiske designparametre er stringente krav til kvalitet, præcision, levetid, robusthed, internationale normer og evt. specifikke krav om hensyn til omgivelserne. Sigtet er, at de studerende kan udnytte erfaringerne fra kurset inden for luft- og rumfart, robot- og medikoteknik samt militære og andre højkvalitets instrumenteringssystemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • designe et instrumenteringssystem til rumbrug
  • udlede designdrivere fra et sæt af komplekse krav og forudsætninger
  • udlede designspecifikation fra missionskrav og drivere
  • analysere og rangordne forskellige designs mht. PA aspekter
  • analysere og rangordne forskellige designs mht. QA aspekter
  • vurdere et instrumentdesign mht. kritiske designparametre
  • analysere og kvantificere det opnåede designs ydeevne
  • optimere instrumentdesignet mht. robusthed og autonomi
  • optimere instrumentets struktur og komponentvalg mht. operation under rumforhold
  • optimere et design for robusthed i forhold til opsendelse og operation i rummet
  • designe en test og verifikationsstrategi for det valgte design.
Kursusindhold
Kurset består af en teoretisk del, hvor principper, metoder, normer, systemkrav og verifikationsmetoder for rumfartsudstyr o.l. gennemgås, samt af en praktisk del, hvor de studerende i hold danner et "ingeniørteam", der skal løse en designopgave indenfor ruminstrumentering.

Da opgaverne stammer fra afdelingens løbende satellitprojekter er det hensigten, at de studerende igennem deres arbejde skal løse problemer eller udvikle metoder, som senere kan finde anvendelse på satellitter.

Da et ingeniørteam både skal løse opgavespecifikke problemer og bevare systemoverblikket, indeholder den teoretiske del dels en grundig indføring i aspekter af system-engineering, dels en specifik gennemgang af generelle designdrivere såsom termisk design og kontrol, chok og vibration, EMC, ioniserende stråling og kemiske påvirkninger; men hovedvægten lægges på instrumenttekniske designdrivere, som udover de direkte elektriske og fysiske interface specifikationer, omhandler effekt- og massestyring, redundans, autonomi og fejltolerans.

Da de metoder og normer samt den arbejdsform, der behandles og anvendes, er generelle for højtydende systemer, giver kurset ikke blot kompetence inden for rumfart, men også for andre højtydende instrumenteringssystemer, f.eks. indenfor medikoteknik.
Bemærkninger
Ved undervisningens start, bliver de studerende præsenteret for et et problemkompleks der munder ud i årets opgave. De studerende vil blive bedt om at danne teams inden for forskellige områder, der tilsammen dækker feltet på en sådan måde, at problemkomplekset er godt dækket.. Tilknytningen til et team vil typisk være baseret på oplæg, personlige præferencer og erfaring samt tidligere uddannelse.
Sidst opdateret
02. maj, 2024