Overordnede kursusmål
At gøre de studerende i stand til, selvstændigt, at løse en
kompleks instrumenteringsopgave ud fra et aerospace designoplæg
eller måleprincip. Typiske designparametre er stringente krav til
kvalitet, præcision, levetid, robusthed, internationale normer og
evt. specifikke krav om hensyn til omgivelserne. Sigtet er, at de
studerende kan udnytte erfaringerne fra kurset inden for luft- og
rumfart, robot- og medikoteknik samt militære og andre højkvalitets
instrumenteringssystemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- designe et instrumenteringssystem til rumbrug
- udlede designdrivere fra et sæt af komplekse krav og
forudsætninger
- udlede designspecifikation fra missionskrav og drivere
- analysere og rangordne forskellige designs mht. PA
aspekter
- analysere og rangordne forskellige designs mht. QA
aspekter
- vurdere et instrumentdesign mht. kritiske designparametre
- analysere og kvantificere det opnåede designs ydeevne
- optimere instrumentdesignet mht. robusthed og autonomi
- optimere instrumentets struktur og komponentvalg mht. operation
under rumforhold
- optimere et design for robusthed i forhold til opsendelse og
operation i rummet
- designe en test og verifikationsstrategi for det valgte
design.
Kursusindhold
Kurset består af en teoretisk del, hvor principper, metoder,
normer, systemkrav og verifikationsmetoder for rumfartsudstyr o.l.
gennemgås, samt af en praktisk del, hvor de studerende i hold
danner et "ingeniørteam", der skal løse en designopgave
indenfor ruminstrumentering.
Da opgaverne stammer fra afdelingens løbende satellitprojekter er
det hensigten, at de studerende igennem deres arbejde skal løse
problemer eller udvikle metoder, som senere kan finde anvendelse på
satellitter.
Da et ingeniørteam både skal løse opgavespecifikke problemer og
bevare systemoverblikket, indeholder den teoretiske del dels en
grundig indføring i aspekter af system-engineering, dels en
specifik gennemgang af generelle designdrivere såsom termisk design
og kontrol, chok og vibration, EMC, ioniserende stråling og kemiske
påvirkninger; men hovedvægten lægges på instrumenttekniske
designdrivere, som udover de direkte elektriske og fysiske
interface specifikationer, omhandler effekt- og massestyring,
redundans, autonomi og fejltolerans.
Da de metoder og normer samt den arbejdsform, der behandles og
anvendes, er generelle for højtydende systemer, giver kurset ikke
blot kompetence inden for rumfart, men også for andre højtydende
instrumenteringssystemer, f.eks. indenfor medikoteknik.
Bemærkninger
Ved undervisningens start, bliver de studerende præsenteret for et
et problemkompleks der munder ud i årets opgave. De studerende vil
blive bedt om at danne teams inden for forskellige områder, der
tilsammen dækker feltet på en sådan måde, at problemkomplekset er
godt dækket.. Tilknytningen til et team vil typisk være baseret på
oplæg, personlige præferencer og erfaring samt tidligere
uddannelse.
Sidst opdateret
02. maj, 2024