Overordnede kursusmål
At sætte deltagerne i stand til at anvende systematiske metoder til
at modellere, analysere og simulere teknisk vigtige
separationsprocesser. Såvel grafiske og approksimative metoder,
samt matematiske modeller anvendes. Såvel trinbaserede som
hastighedsbaserede metoder er omfattede. Deltagerne vil få kendskab
til og en vis erfaring med grundlaget for computerbaserede
simuleringsværktøjer til dimensionering og analyse af
separationsprocesser. Vægten ligger på separation af blandinger af
flere komponenter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Vurdere og evaluere vigtigheden af separationsprocesser i
kemisk og biokemisk industri
- Analysere separationsprocesser ved anvendelse af grafiske
metoder
- Analysere separationer af flerkomponentblandinger ved
anvendelse af modellering
- Designe separationer af flerkomponentblandinger under
anvendelse af systematiske metoder
- Udvælge en hensigtsmæssig separationsteknik
- Evalueringen en separationsproces ved brug af computerbaserede
værktøjer
- Formulering og løsning af simple ligevægtsbaserede
simuleringsproblemer af flerkomponent separation
- Designe simple sekvenser til separation ved
søjleoperationer
Kursusindhold
Separationer baseret på 'phase creation',
'agent-addition', 'solid agent' og i nogen (dog
mindre) grad 'force field' eller 'gradient
creation'. 'Barrier'-baserede separationer behandles i
et særskilt kursus om membranteknologi. Alle emner studeres ved
kombinationer af diagrammer, 'short-cut' metoder og
simulering. Videreudvikling af metoder til separation af 2-3
komponenter til flerkomponent-destillation og væske-væske
ekstraktion, herunder ekstraktionskaskader. Specielle
separationsprocesser: Udvalgte emner såsom azeotrop separation,
ekstraktiv destillation, salt destillation, batch destillation,
hastighedsbaserede separationsprocesser.
Søjleprocesser: Adsorption, ionbytning og kromatografi: Materialer,
modellering og driftsformer. Databararbejde med programmering:
Simulering af specielle og udvalgte processer: MESH/MERSHQ
ligninger. Proces Intensification. Introduktion af
forskningsrelaterede problemstillinger. Avanceret process analyse.
Bemærkninger
At kunne anvende de teknikker, færdigheder og værktøjer som dette
kursus tilvejebringer, er afgørende for at kunne analysere
hvorledes design og udvælgelse af separationsprocesser og
procesveje bidrager til bæredygtighed.
Sidst opdateret
02. maj, 2024