Overordnede kursusmål
At give basal teoretisk indføring i biokemiens hovedområder og
herved sætte den studerende i stand til at løse såvel
grundvidenskabelige som bioteknologiske problemer.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive aminosyrernes struktur samt redegøre for de kemiske og
fysisk kemiske principper bag stabiliseringen af proteiners
sekundære, tertiære og kvarternære struktur.
- Redegøre for de proteinkemiske beskrivelser af substratbinding,
katalyse og regulering (aktivering og inhibering) ved hjælp af
begreber som specificitet, affinitet, induced fit, allosteri,
cooperativitet, kovalent modifikation og reversibilitet.
- Redegøre for de vigtigste enzymkinetiske modeller og for
baggrunden for enzymkinetiske analyser.
- Foretage beregninger af Km, Vmax, kcat og Ki udfra
enzymkinetiske måleresultater.
- Redegøre for principperne bag metoder til proteinoprensning,
strukturbestemmelse, aminosyrebestemmelse og karakterisering af
proteiners kemiske og fysisk kemiske egenskaber (herunder
immunodetektionsmetoder).
- Beskrive strukturen af kulhydrater og lipider og redegøre for
deres funktion i cellemembran og cellevægge.
- Beskrive hvordan anaboliske og kataboliske reaktionsveje i den
centrale metabolisme fører til udnyttelse af kemisk bundet energi
og opbygning af makromolekylernes monomerer.
- Beskrive enzymtype, coenzym, substrat og produkt for de
individuelle reaktioner i hhv. glycolysen, gluconeogenesen og
citronsyrecyklus, samt reaktionernes regulering.
- Redegøre for respirationskædens transport af elektroner fra
NADH til oxygen, samt dannelsen og udnyttelsen af protongradienten
over cellemembranen (uhæmmet, hæmmet samt afkoblet).
- Beskrive hvordan Calvin Cyklus og Pentose Phosphate pathway
bidrager til cellens metabolisme og kan bruges i forbindelse med
bioteknologi.
- Beskrive hvorledes ændringer i central metabolismen kan bruges
i bioteknologisk produktion og disse spiller sammen med
omgivelserne.
Kursusindhold
Biokemi kurset indeholder følgende elementer, der gennemgås i
forelæsningerne.
Cellens makromolekylære organisation: Opbygning af proteiner,
polysaccharider og lipider. Makromolekylernes rumlige strukturer og
funktioner, herunder enzymers reaktive centre, coenzymer og
katalytiske mekanisme, enzymkinetik og overordnet regulering
inddrages.
Cellens stofskifte: Nedbrydning af kulhydrater og energiomsætning
ved elektrontransport og fosforryleringer. Regulering af
metaboliske netværk, samt omsætning af kulhydrater i metaboliske
netværk.
Bioteknologiske muligheder udfra biokemiske problemstillinger.
Litteraturhenvisninger
Lærebog: R.L. Miesfeld, M.M. McEvoy: Biochemistry, Second edition,
2021, ISBN: 9780393533446 (epub). 1. udgave kan stadig benyttes
Sidst opdateret
02. maj, 2024