Overordnede kursusmål
At give de studerende en forståelse for den menneskelig påvirkning
af akvatiske økosystemer, af hvordan økosystemforvaltning
afbalancerer beskyttelse, samfundsmæssig fordele, økonomi og
bæredygtig udnyttelse, og af de lovmæssige rammer for
økosystemforvaltning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opsummere national og international lovgivning om akvatiske
miljøer
- Beskrive påvirkningerne fra menneskelig aktivitet på naturlige
akvatiske økosystemer
- Beskrive nuværende forvaltningsredskaber der benyttes til at
genoprette eller Beskytte akvatiske miljøer
- Forklare principperne bag bæredygtig udnyttelse af
fiskebestande og andre levende akvatiske ressourcer
- Redegøre for problemer og løsninger relateret til
miljøpåvirkningerne fra akvakultur
- Vurdere kapaciteten af naturlige akvatiske miljøer for
produktion af levende ressourcer
- Liste nøgleinteressenter i forvaltningen af akvatiske
økosystemer og redegøre for deres roller og interesser
- Sammenligne problemstillinger og strategier i forvaltningen af
ferskvands-, kyst-, og marine systemer
Kursusindhold
Siden den industrielle revolution har menneskelig aktivitet til
lands og til vands haft en dramatisk effekt på naturlige akvatiske
økosystemer. Industrialiseringen, skift i jordbrug og i fiskeriet,
og klimaforandringer repræsenterer et betragteligt kombineret pres
på disse systemer. Men med øget viden om økosystemers funktion og
deres modstandsdygtighed over for vores aktiviteter, kan passende
forvaltningsstrategier udvikles og implementeres for dermed at
sikre en afbalanceret og fornuftig udnyttelse af ressourcerne.
Det overordnede mål for kurset er at give en indføring i grundlaget
for forvaltning af akvatiske økosystemer. Vi vil dække både
ferskvands- og marine systemer, og de studerende vil opnå en
forståelse af nuværende forvaltningsstrategier som søger at
minimere påvirkningen af de naturlige miljøer.
De følgende emner behandles:
. Grundlæggende principper bag beskyttelse af den akvatiske natur
og optimal udnyttelse af akvatiske ressourcer;
. Menneskelig påvirkning af akvatiske økosystemer, inklusiv
energiproduktion og -forbrug, fiskeri og akvakultur, forurening, og
transport;
. faktorer der påvirker disse økosystemers tolerance overfor
menneskelig aktivitet;
. lovgivning og eksempler på konkrete tiltag der beskytter og
regulerer akvatiske miljøer;
. rationel forvaltning i lyset af national og europæisk lovgivning.
Bemærkninger
Dette kursus giver studerende kompetencer, der er relevante for
FN’s SDG'er, især #12 (Responsible consumption and production),
#13 (Climate action) og #14 (Life below water)
Sidst opdateret
16. maj, 2024