25211 Anvendt genetik for forbedret fiskeriforvaltning med særlig fokus på det rekreative fiskeri

2024/2025

Kursusinformation
Applied genetics for improved fisheries management with special focus on recreational fisheries
Dansk
5
Diplomingeniør
Januar
Undervisningen foregår i Silkeborg
Forelæsninger, øvelser, feltstudier, gruppearbejde, selvstudier.
3-uger
Sidste dag(e) i 3-ugersperioden
Mundtlig eksamen og bedømmelse af opgave(r)
Besvarelse af case-baseret opgave (kan være gruppearbejde) med oplæg og individuelt mundtligt forsvar.
24 timer til forberedelse af oplæg. Eksamen afholdes som 30 minutters eksamination, inkl. 10 minutters præsentation af opgavebesvarelsen
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet
7-trins skala , intern bedømmelse
Jakob Hemmer-Hansen , Silkeborg, Bygning Silkeborg-039, Tlf. (+45) 3588 3147 , jhh@aqua.dtu.dk
Christian Skov , Silkeborg, Bygning Silkeborg-039, Tlf. (+45) 3588 3116 , ck@aqua.dtu.dk
25 Institut for Akvatiske Ressourcer
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset giver en introduktion til anvendelse af molekylære metoder og genetiske data indenfor bæredygtig ressourceforvaltning og –anvendelse for kommercielle og rekreative fiskerier. Kurset har særlig fokus på det rekreative fiskeri og giver derfor en introduktion til sektoren, herunder hvordan det rekreative bliver opgjort. Endvidere bliver forvaltningselementer som udsætninger, fiskeriregulering og levestedsforbedringer gennemgået og centrale metoder til monitering af fisk og lystfiskere introduceret. Der gives en introduktion til molekylære metoder og brugen af genetik som et forvaltningsværktøj, herunder i forbindelse med sporbarhed i værdikæden på arts- og populations-niveau, biodiversitets-overvågning (inkl. miljø-DNA) og i forbindelse med restaurering og bestandsophjælpning i naturlige økosystemer. Fokus vil gennem kursusforløbet være på den praktiske anvendelse af værktøjer til en forbedret ressource-forvaltning og –udnyttelse, og der vil blive benyttet en række cases med fokus på forvaltning af det rekreative fiskeri. Kurset inkluderer feltundersøgelser og arbejde med bærbar DNA analyseteknologi i kombination med teoretiske øvelser
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Beskrive genetiske markører og deres anvendelse til identifikation af arter og populationer
  • Foretage basale laboratorieundersøgelser til beskrivelse af genetisk variation indenfor og mellem arter
  • Beskrive den rekreative fiskerisektor og forklare hvordan den adskiller sig fra den kommercielle sektor
  • Præsentere tre centrale forvaltningsværktøjer i det rekreative fiskeri (udsætninger, fiskereguleringer og levesteds-forbedringer) og forklare deres styrker og svagheder
  • Anvende og beskrive metoder der kan opgøre indsats og fiskeridødelighed i det rekreative fiskeri og fiskebestande specifikt i ferskvand
  • Anvende DNA baseret information på arts- og populations-niveau til forbedret sporbarhed i værdikæden fra båd til bord
  • Anvende DNA baseret biodiversitets-overvågning
  • Anvende genetisk information til støtte for bæredygtig bestandsophjælpning i rekreative fiskerier
  • Evaluere styrker/svagheder ved genetisk information i forbindelse med bæredygtig ressourceforvaltning
  • Designe løsninger, inklusiv anvendelsen af metoder fra kurset, til konkrete forvaltningsudfordringer i det rekreative fiskeri
Kursusindhold
Kurset er opbygget over en række case studier, der skal belyse den praktiske anvendelse af forvaltningsværktøjer indenfor det kommercielle og rekreative fiskeri. Hvert forløb starter med en gennemgang af den teoretiske baggrund og en kort introduktion til de anvendte metoder. Case studierne inkluderer anvendelse af bærbar DNA analyseteknologi til identifikation af arter i prøver fra fiskeprodukter i forbindelse med sporbarhed og vandprøver til biodiversitets-overvågning, samt anvendelse af elektrofiskeri til opgørelse af fiskebestande i ferskvand. Sammenlignende analyser anvendes til at illustrere fordele og ulemper ved hhv. elektrofiskeri og DNA analyser til opgørelse af fiskebestande i det rekreative fiskeri. Teoretiske øvelser benyttes til at introducere metoder for estimering af bestandsstørrelser i det rekreative fiskeri samt anvendelse af genetisk information i forbindelse med restaurering og bestandsophjælpning af fiskebestande i ferskvand og kystnære områder. Den afsluttende bedømmelse er baseret på en integreret vurdering af læringsmålsopfyldelsen gennem kursets forløb.
Sidst opdateret
16. maj, 2024