25204 Fiskeriingeniør III: Forbedring af udnyttelse og forvaltning af udvalgte fiske- og skaldyrsarter

2024/2025

Kursusinformation
Fisheries Engineer III: Improvement of exploitation and management of selected fish and shellfish species
Dansk
20
Diplomingeniør
Obligatorisk kursus (B Eng), Fiskeriteknologi
Efterår
12 uger
Campus Sisimiut
Forelæsninger, gruppearbejde, øvelser, opgaver, feltarbejde, laboratoriearbejde, pensumlæsning, data- og database-analyser.
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser, Umiddelbart efter kurset i uge 50
Mundtlig eksamen og bedømmelse af opgave(r)
Der udfærdiges 5 individuelle rapporter baseret på en delopgave for hver kursusdel (5-7 sider pr. person for hver kursusdel 1-5). Hver enkelt individuelle rapport, som afleveres umiddelbart efter eller slutteligt i hver kursusdel, skal godkendes. Ud over de 5 individuelle rapporter (forudsætning for deltagelse i eksamen) skrives der en individuel stor opgave, som skal besvare stillede spørgsmål i relation til de enkelte individuelle rapporter og inddrage resultater fra disse (12-15 sider) opfulgt af en individuel mundtlig eksamen i den store opgave. De stillede spørgsmål til den store opgave for hver kursusdel skal udleveres til studenterne i begyndelsen af hver kursusdel, så der er tid til at færdiggøre opgaven inden mundtlig eksamen. Der gives en samlet karakter på 7-trinsskalaen for den store opgave (med 50% vægtning) og mundtlig eksamen (med 50% vægtning).
Stor opgave (12-15 sider) + ½ times mundtlig eksamen pr. studerende.
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet
7-trins skala , ekstern censur
25203
62664/25205/25204/62054 , Fordel at have gennemgået kurserne 62664 Matematik i Fysikken, 25205 Forberedende Kemi og Fysik, og første del af 25204 Elementære Modeller og Statistik i R til styrkelse af dataanalytiske kvalifikationer samt anvendelse af basale funktioner, centrale parametre og datagrundlaget herfor. Det anbefales endvidere at have gennemgået kurset 62054 Entreprenørskab i Grønland ift. anvendelse af forskellige metoder til innovation og entreprenørskab.
Maksimum: 24
J. Rasmus Nielsen , Lyngby Campus, Bygning 201, Tlf. (+45) 3588 3381 , rn@aqua.dtu.dk
Nina Gringer , Lyngby Campus, Bygning 227 , ngri@food.dtu.dk
Sigrun Huld Jonasdottir , Lyngby Campus, Bygning 202 , sjo@aqua.dtu.dk
25 Institut for Akvatiske Ressourcer
23 Fødevareinstituttet
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset vil give den studerende basis for at evaluere og diskutere grundlæggende koncepter og praksis samt derudfra foreslå forbedringer inden for produktion, udnyttelse og forvaltning af levende ressourcer dækkende 1) det marine miljø og oceanografi, 2) fiskefødevareteknologi, 3) fiskeri- og fangstteknologi, 4) fiske- og fiskeriøkologi, og 5) fiskeriforvaltning med fokus på en udvalgt art / bestand. Kurset vil gøre den studerende i stand til at analysere, beregne, evaluere, og diskutere overordnede principper, praksis og basale processer, dynamikker, interaktioner, vurderinger, reguleringer, størrelsesordener og bæredygtighedskriterier inden for disse områder og foreslå forbedringer hertil i praktiske case studies. Kurset vil dygtiggøre studenterne i analytisk og anvendt videnskabeligt baseret rådgivning i forvaltningen og anvendelsen af akvatiske vedvarende ressourcer til styrkelse af den bæredygtige udnyttelse og fødevareprocessen. Kurset vil gennem analyse, beregning, evaluering og diskussion demonstrere sammenhænge, interaktioner og foreslå potentielle forbedringer inden for fiskeri, produktion, global fødevareforsyning, økonomi og forvaltning af akvatiske vedvarende ressourcer for en udvalgt art / bestand.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forklare hvordan havvands fysiske, kemiske og biologiske egenskaber påvirker cirkulation, vandkvalitet og biologisk produktivitet, og case specifikt beskrive hvordan forbedrede parametre herfor kan give mere præcise bestandsproduktionsestimater;
  • Beskrive hvordan sammensætning af marine økosystemer påvirker produktivitet og sårbarhed over for ændringer, og case specifikt beskrive hvordan forbedrede parametre herfor kan give mere præcise bestandsproduktionsestimater i forhold til bæredygtighed;
  • Opnå kendskab til fødevarefysiske egenskaber og anvende disse til at beskrive, beregne og forbedre fødevareprocesser samt forklare sammenhænge mellem valg af processer, produktteknologi og påvirkning af kvalitet;
  • Beregne flydeegenskaber af væsker og opvarmningstider ved forskellige procesbetingelser;
  • Identificere eller foreslå alternative tiltag (som f.eks. mere selektive redskaber) under hensyntagen til bæredygtigt fiskeri til at forbedre selektive egenskaber i fiskeoperationen (fiskeriprocessen) med fokus på et specifikt eksempel (case study).
  • Herudfra foretage en kritisk gennemgang af eksisterende redskabsteknologi/​fiskeriprocesser og konkrete problemstillinger og nøglefaktorer heri, samt kritisk vurdere og diskutere disse og foreslå forbedringer hertil blandt nøgleparametre/​struktur/​metode-teknologi-valg/​helhedsorienterede løsningsmodeller/​etc.
  • Beskrive basale nøgle-populationsdynamiske parametre og funktioner til vurdering af fiskebestande under hensyntagen til fiskeri- og økosystem-interaktioner - samt case specifikt foreslå forbedringer til mere præcise parameter- og funktions-estimater;
  • Forklare status, udvikling og hovedpåvirkninger for fiskebestande og af fisk og skaldyr i globalt perspektiv med fokus på teknologisk udvikling i deres bæredygtige udnyttelse og i forhold til andre påvirkninger;
  • Identificere forbedrede eller foreslå alternative bæredygtige forvaltningsparametre, -metoder og –systemer for en fiskeart/bestand og fiskerierne herpå med inddragelse af basale forvaltnings- parametre, -koncepter, -kriterier, -standarder og -procedurer.
  • Herudfra foretage en kritisk gennemgang af eksisterende forvaltning og konkrete problemstillinger og nøglefaktorer heri, samt kritisk vurdere og diskutere disse og foreslå forbedringer hertil blandt nøgleparametre/​struktur/​metode-teknologi-valg/​helhedsorienterede løsningsmodeller/​etc.
  • Anvende innovations- og entreprenørskabsprincipper og værktøjer i forbindelse med udvikling af de foreslåede forbedringer.
Kursusindhold
Fiskeriingeniør III er et kompositkursus, der består af 5 delkomponenter, som omfatter det marine miljø og oceanografi (1), fiskefødevareteknologi (2), fiskeri- og fangstteknologi (3), fiske- og fiskeriøkologi (4), og fiskeriforvaltning (5). Kurset vil give den studerende basis for at analysere, beregne, evaluere og diskutere grundlæggende koncepter og praksis i nøgleprocesser og -parametre for udvalgte fiskeriressourcers fiskeribiologi, de biologiske og fysiske interaktioner heri, samt for teknologien og metoderne bag deres udnyttelse og bæredygtige forvaltning. Kurset vil med fokus på en udvalgt art / bestand foreslå forbedringer i ressourceudnyttelse, produktion og forvaltning mht. fiskeri, processering, samt dynamikken, teknologiske udviklinger, effektiviteten og tekniske interaktioner heri under hensyntagen til bæredygtighed. De studerende vil blive i stand til at foreslå mere præcise parametre for populationsdynamik og miljømæssige og økosystemmæssige påvirkninger af bestandsproduktionen samt påvirkninger fra fiskeri og processerings-aktiviteter. Kurset vil gøre den studerende i stand til at beregne og evaluere fiskerimæssige, fødevareproduktionsmæssige og populationsdynamiske nøgleparametre, samt gøre den studerende i stand til at analysere variabiliteten i disse parametre i forhold til biologiske og miljømæssige (fysisk-kemiske) faktorer og økonomiske markedskræfter. Dette dækker parametre for: i) cirkulation, vandkvalitet, biologisk produktivitet og bestandsproduktion; ii) fødevarefysiske egenskaber, processer, og kvalitet; iii) selektive egenskaber i fiskerioperationen (fiskeriprocessen); iv) populationsdynamiske funktioner under påvirkning af økosystem- og fiskeri-interaktioner; og v) fiskeriforvaltnings-metoder og -systemer med inddragelse af basale koncepter, kriterier, standarder, procedurer. Kurset vil gøre den studerende i stand til at i) Foretage kritisk informationssøgning og kildegennemgang til at undersøge og vurdere konkrete, praksisnære og teoretiske problemstillinger; ii) Foretage integreret analyse, vurdering og diskussion heraf ud fra en holistisk og tværdisciplinær (biologisk, økonomisk, sociologisk / governance-mæssig) tilgang og herunder identificere indvirkende nøglefaktorer; iii) Foreslå udvikling af relevant ny struktur og metode-/teknologivalg samt mere præcise nøgleparametre; og iv) Præsentere helhedsorienterede løsningsmodeller herfor baseret på innovations- og entreprenørskabsprincipper og værktøjer. Endelig vil vigtige typer og strukturer af fiskerisystemer, produktionssystemer, produktteknologi, økosystemer, videnskabelige rådgivningssystemer og forvaltningssystemer blive evalueret.
Litteraturhenvisninger
Bogkapitler, kompendier, EU-, ICES-, FAO-guidelines, manualer og rådgivningsark, udvalgte artikler samt udvalgte databaser (f.eks. www.frida.fooddata.dk, ICES databaser (www.ices.dk), nationale fiske- og fiskeridatabaser (f.eks. https:/​/​fiskeristyrelsen.dk/​fiskeristatistik/​), EU databaser (f.eks. joint research center databaser, https:/​/​ec.europa.eu/​jrc/​en/​scientific-tools).
Sidst opdateret
16. maj, 2024