25203 Fiskeriingeniør II: Sammenligning af udnyttelse og forvaltning af forskellige fiske- og skaldyrsarter

2024/2025

Kursusinformation
Fisheries Engineer II: Comparison of exploitation and management of different fish and shellfish species
Dansk
15
Diplomingeniør
Obligatorisk kursus (B Eng), Fiskeriteknologi
Forår
Campus Sisimiut
Kurset varer 10 uger.
Forelæsninger, gruppearbejde, øvelser, opgaver, feltarbejde, laboratoriearbejde, pensumlæsning
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser, Eksamensplacering: Umiddelbart efter kurset i uge 26
Bedømmelse af opgave(r)/rapport(er)
Individuel Eksamensrapport. Noter: Der udfærdiges 3 individuelle skriftlige rapporter baseret på delopgaver for 3 hovedkursusdele (8-10 sider pr. person for hver af kursusdel 1 og 2 samt 4-6 sider pr. person for kursusdel 3). Studenterne får 1 uge til at lave rapporterne for henholdsvis kursusdel 1 om Fødevareteknologi og Fiskefabrikserhvervs¬modul inkl. vejledning i projekt- og rapportskrivning på tekniske uddannelse og henholdsvis kursusdel 2 om fangstteknologi, fiskeriøkologi og fiskeriforvaltning inkl. vejledning og opfølgning omkring rapportskrivning. Den kortere individuelle rapport for kursusdel 3 om fiskerierhvervsmodul i Maniitsoq og studietur til Nuuk skrives løbende under modulerne og afleveres med udgangen af studie-uge-turen (fredag aften). Hver enkelt individuelle rapport skal godkendes som forudsætning for deltagelse i eksamen. På baggrund af de 3 individuelle rapporter udarbejdes og afleveres der en individuel skriftlig opsummeringsrapport på 10-12 sider af de 3 godkendte delrapporter. Opsummeringsrapporten afleveres med udgangen af uge 26. Der gives en uge - efter studie-uge-turen - til at udarbejde opsummeringsrapport, som afleveres med udgangen af denne uge.. Eksamensforudsætning: Aflevering og godkendelse af alle 3 individuelle rapporter. Delrapporterne indgår ikke i karaktergivningen til den afsluttende eksamen.
Eksamens varighed: Individuel opsummeringsrapport (10-12 sider) pr. studerende.
Alle hjælpemidler - uden adgang til internettet
7-trins skala , intern bedømmelse
25202
Maksimum: 24
Teunis Jansen , Lyngby Campus, Bygning 201 , tej@aqua.dtu.dk
Heidi Amlund , Lyngby Campus, Bygning 201 , haml@food.dtu.dk
Jordan P. Feekings , Hirtshals, Bygning Hovedbygning , jpfe@aqua.dtu.dk
25 Institut for Akvatiske Ressourcer
23 Fødevareinstituttet
I studieplanlæggeren
Kontakt underviseren for information om hvorvidt dette kursus giver den studerende mulighed for at lave eller forberede et projekt som kan deltage i DTUs studenterkonference om bæredygtighed, klimateknologi og miljø (GRØN DYST). Se mere på http://www.groendyst.dtu.dk
Overordnede kursusmål
Kurset vil give den studerende basis for at sammenligne grundlæggende koncepter inden for produktion, udnyttelse og forvaltning af fisk dækkende 1) fiskefødevareteknologi- og sikkerhed, 2) fiskeri- og fangstteknologi, 3) fiske- og fiskeriøkologi, og 4) fiskeriforvaltning samt 5-6) praktiske processer på en fiskefabrik og ved fiskeri ombord på et fiskeskib for to udvalgte arter. Kurset vil gøre den studerende i stand til at sammenligne overordnede principper og basale aspekter i processer, dynamikker, interaktioner, reguleringer, størrelsesordener og bæredygtighedskriterier inden for disse områder. Kurset vil dygtiggøre studenterne i komparativ og anvendt videnskabeligt baseret rådgivning i forvaltningen og anvendelsen af akvatiske vedvarende ressourcer til styrkelse af den bæredygtige udnyttelse og fødevaresikkerheden. Kurset vil igennem sammenligning demonstrere sammenhænge og interaktioner imellem fiskeri, produktion, global fødevareforsyning, økonomi og forvaltning af akvatiske vedvarende ressourcer for to udvalgte arter.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Demonstrere kendskab til og forståelse for de (bio)kemiske og mikrobielle processer, som har betydning for kvalitet for forskellige arter;
  • Redegøre for hvordan køle- og fryselagrings-temperaturer påvirker de kvalitetsbestemmende processer for forskellige arter;
  • Demonstrere forståelse for størrelses- og arts-selektivitet i fiskeriredskaber;
  • Redegøre for, hvordan redskabs-selektivitet afhænger af art, redskabstype, sæson og miljømæssige forhold;
  • Redegøre for udvalgte arters fiskeribiologi mht. vigtigste populationsdynamiske parametre;
  • Demonstrere praktisk og teoretisk kendskab til vigtige biologiske interaktioner imellem to udnyttede arter i relevant marint økosystem;
  • Anvende grundlæggende teoretisk og praktisk viden i tværdisciplinær kontekst til at sammenligne to forvaltningssystemer på to fiskearter mht. koncepter, kriterier, terminologier, parametre, standarder og procedurer inkl. bæredygtighedskriterier;
  • Redegøre for relevante problemstillinger, sammenhænge og udviklinger i komparativ sektorspecifik forvaltningskontekst for to udvalgte arter;
  • Sammenligne basisprocesserne på en fiskefabrik for to udvalgte arter;
  • Sammenligne basisprocesserne på fiskeskibe for to udvalgte arter;
  • Demonstrere kendskab til grundlæggende principper for projekt- og rapportskrivning på tekniske uddannelser
Kursusindhold
Fiskeriingeniør II er et kompositkursus, der består af 6 delkomponenter, som omfatter fødevareteknologi og –sikkerhed (1), fiskeri- og fangstteknologi (2), fiske- og fiskeriøkologi (3), og fiskeriforvaltning (4), samt praktik på henholdsvis en fiskefabrik (5) og et fiskefartøj (6). Kurset vil give forståelse for forskellige arters fiskeribiologi, de biologiske og fysiske interaktioner heri, samt for teknologien og metoderne bag deres udnyttelse og bæredygtige forvaltning eksemplificeret igennem sammenligning for to hovedarter. Kurset vil sammenligne vigtige typer af fiskeri og ressourceudnyttelse mht. fiskeri og processering, samt dynamikken, teknologiske udviklinger, effektiviteten og tekniske interaktioner heri. De studerende vil blive i stand til at sammenligne to nøglearter i produktion og udnyttelse, samt de miljømæssige og økosystemmæssige påvirkninger fra fiskeri og processerings-aktiviteter. Kurset vil give en forståelse af fiskerimæssige og fødevareproduktionsmæssige nøgleparametre samt populationsdynamiske nøgleparametre for forskellige arter, samt gøre den studerende i stand til at sammenligne variabiliteten i disse parametre i forhold til biologiske og miljømæssige faktorer og økonomiske markedskræfter. Endelig vil vigtige typer og strukturer af fiskerisystemer, produktionssystemer, økosystemer, videnskabelige rådgivningssystemer og forvaltningssystemer blive sammenlignet. Herudover vil kurset følge op på grundlæggende principper i projekt- og rapportskrivning på tekniske uddannelser.
Litteraturhenvisninger
Bogkapitler, kompendier, EU-, ICES-, FAO-guidelines, manualer og rådgivningsark samt udvalgte artikler
Bemærkninger
Dette kursus giver studerende kompetencer, der er relevante for FN’s SDG'er, især #2 (Zero hunger), #8 (Decent work and economic growth), #12 (Responsible consumption and production), #13 (Climate action) og #14 (Life below water)
Sidst opdateret
16. maj, 2024