22002 Eksperimenterende hørevidenskab
2024/2025
Overordnede kursusmål
Kursets formål er at give de studerende erfaring med måle- og
analysemetoder, der anvendes i audiologiske klinikker og i
høreforskning. Formålet er desuden at træne de studerende i
mundtlig præsentation af videnskabeligt materiale og i at
fremstille, præsentere og diskutere en poster.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- designe og gennemføre et eksperiment indenfor
hørevidenskab.
- samle audiologisk data om mennesker.
- analysere disse data ved brug af enkle statistiske
redskaber.
- sammenligne projektets resultater med data fra udleveret aktuel
litteratur.
- sammenfatte og evaluere projektets resultater ved produktion og
præsentation af en poster.
- kommunikere projektets indhold til et ikke-specialiseret
publikum.
- forklare og diskutere principperne bag standardiserede
audiologiske målemetoder såsom taleforståelse, auditivt fremkaldte
potentialer, og otoakustiske emissioner.
- formulere en testbar hypotese.
- formulere en statistisk model.
Kursusindhold
Hvert år vil der blive præsenteret fire nye forskningsprojekter
indenfor audiologi. Først vil de studerende lære om de forskellige
projekter ved hjælp af praktiske øvelser, hvorefter de vil blive
delt op i grupper og tildelt et af projekterne. Under vejledning af
en ph.d.-studerende, skal hver gruppe herefter designe og
gennemføre et eksperiment, samle data og analysere resultaterne for
at teste en specifik hypotese, der relaterer til projektet. Til
slut vil de lære at præsentere deres resultater for de andre
studerende i en postersession.
Bemærkninger
Kursets indhold vil være tilpasset fra år til år for at udnytte det
tilgængelige forsøgsudstyr.
Sidst opdateret
02. maj, 2024