Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at opnå kompetencer indenfor projektering og
vedligeholdelse af jernbaner - herunder højhastighedstog og godstog
- dette inkluderer linjeføring af spor, stationer, strømforsyning
og kørestrøm.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive jernbanens anlægselementer, normer herfor, og
sammenhængen til den trafikale funktionalitet
- Forklar hvilke elementer, der indgår i en jernbanes linjeføring
og længdeprofil. Beskriv hvorfor og hvor der anvendes overhøjde i
sporet og kunne bestemme størrelsen heraf
- Forklare elementerne i et tværprofil; Forklare hvorfor der
anvendes tværfald af underballastlaget
- Projekterer en linjeføring og et længdeprofil for en
hastighedsopgradering ved at anvende et CAD-baseret
jernbaneprojekteringssystem
- Beskrive forskelle imellem forskellige
kørestrømsforsyningssystemer og kunne estimere effektbehov
- Beskrive principper for funktion af køreledningsanlæg,
fastlægge køreledningsmasters placering langs spor i forhold til en
given sporgeometri samt at kunne profilere køreledninger under
broer
- Gennemføre et realistisk projekteringsprojekt for fagene spor
og kørestrøm for en jernbanestrækning
- Forklare hvordan en jernbane anlægges med henblik på
vedligeholdelsen af anlægget
- Beskrive faserne i et jernbaneprojekt
- Kende metodik for anlægsoverslag og estimere omkostninger for
et jernbaneprojekt
- Forklare og beskriv hvorfor præventive vedligeholdelse har
betydning for jernbanens livscyklus
Kursusindhold
Behovet for klimavenlig og effektiv mobilitet sætter nye krav til
vores transport infrastruktur, som er en forudsætning for at bringe
mennesker og gods hurtigt igennem regioner, ind og ud af urbane
områder og på tværs af grænser.
I denne sammenhæng ses det, at en spatial planlægningsstrategi
involverer mere og mere et design af nye jernbanestrækninger.
Kurset omhandler praktisk anvendelse af ingeniørprincipperne
indenfor jernbanen. Kurset fokuserer på elektrificering af
jernbanen (en bæredygtig transport løsning) med betoning på design
af både den horisontale og vertikale linjeføring samt kørestrøm i
et CAD baseret program; under hensyntagen til vedligeholdelse af
jernbane designet.
Ydermere, igennem kurset vil du også opnå kompetencer indenfor
omkostninger og budgettering af et jernbaneprojekt i de forskellige
faser af konstruktion, indvielse og daglig drift.
I kurset skal der projekters en udbygning af en elektrificeret
jernbanestrækning egnet til regionale ekspres toge med en hastighed
på 200 km/t, hurtigere langdistance-passagertog og tunge godstog.
Som en del af kurset arrangeres en ekskursion til en jernbane
byggerplads for at opnå en bedre forståelse af jernbane
infrastrukturen.
Endvidere bliver kurset undervist af de førende eksperter indenfor
jernbanetransportindustrien.
Kurset udbydes på engelsk.
Litteraturhenvisninger
Gratis kørestrømsbog (introduktioner til OCS principper).
Link:
http://www.ocs4rail.com/
Gratis BaneGis Online Portal
Link:
https://banedanmark.maps.arcgis.com/home/index.htmlBemærkninger
CAD-program anvendt udbydes af Bentley, OpenRail Designer.
Sidst opdateret
28. november, 2024