Overordnede kursusmål
At introducere den studerende til simuleringer af indeklima og
energiforbrug af systemer og bygninger i IDA ICE. At sætte den
studerende i stand til at designe og knytte systemer til en
bygningsgeometri, og angive tilpasset styring af HVAC-systemer. At
vurdere modelleringstilgang og simuleringsoutput og forstå
arbejdsprincipper for bygningssimuleringsprogrammer, herunder IDA
ICE. At forstå opbygningen af stokastiske modeller af brugeradfærd
samt at vurdere deres anvendelighed i simuleringer. Kurset giver
deltagerne mulighed for at bruge avancerede værktøjer til
bygningssimulering.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Definere egenskaber for klimaskærm og systemer i IDA ICE
- Skitsere de grundlæggende arbejdsprincipper for IDA ICE og
lignende simuleringsprogrammer
- Relatere simuleringsvariable til model funktionalitet
- Fortolk resultater fra versionshåndteringssystemet og
parametriske simuleringer
- Skelne mellem variable, parametre og interfaces i
objektstrukturen i IDA ICE
- Designe tilpassede og avancerede styringsmakroer til simulering
af HVAC-systemers drift
- Integrere stokastiske modeller af brugeradfærd i
reguleringsmakroer
- Vurdere modellers gyldigheden baseret på
simuleringsresultater
Kursusindhold
Generel praktisk erfaring med brug af standard og avancerede
niveauer af IDA ICE. Tilgang til simulering af indeklima og
bygningers energiforbrug. Matematisk modelleringstilgang anvendt i
IDA ICE (zone opdelinger, controllere osv.). Version
håndteringssystemet og "parametric runs" værktøjet i IDA
ICE (værktøjer til hurtige og nemme parametervariationer og
optimeringer). Makroer og avancerede kontroller. Output-filer og
logning af variabler. Analyse af resultater.
Bemærkninger
Kurset henvender sig mest til ingeniørstuderende på kandidatniveau,
der er interesseret i brugen af avancerede, state-of-the-art
metoder og programmer til at simulere konsekvenserne for indeklima
og energiforbrug af afgørelser truffet i projekteringsfasen. Kurset
kan imidlertid også følges af ph.d.-studerende med den nødvendige
grundlæggende viden, der er interesseret i at lære at bruge de
avancerede niveauer af IDA ICE.
Kurset er afhængigt af at de studerende medbringer deres egen PC.
De programmer, der anvendes i kurset kræver en Windows-baseret pc.
Studerende der bruger Mac-computere kan bruge Boot Camp til at
installere en Windows-partition på deres computer.
Sidst opdateret
02. maj, 2024