Overordnede kursusmål
Kursusmålet er at:
Opnå en kvantitativ forståelse for vigtige fysiske, kemiske og
mikrobiologiske processer, der bestemmer:
- Stofkoncentrationer i omgivelserne/naturen
- Stofkoncentrationer fra tekniske anlæg/reaktorer
Lægge grundlaget for videregående specialicerede fag, bl.a. jord-
og grundvandsforurening, vandforurening, og spildevandsrensning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Gennemføre beregninger af koncentrationer i kemiske
ligevægtssystemer bestående af syrer og baser, kemisk fældning og
kompleksdannelsesreaktioner
- Gennemføre ligevægtsberegninger for to-fase gas/væske
systemer
- Beregne koncentrationer under hensyn til sorption og ionbytning
(granulære medier og jord)
- Forklare indholdet af specifikationer af vandkvalitet og
beskrive størrelsesordenen af koncentrationerne af væsentlige
komponenter i vand
- Opstille massebalancer for naturlige og tekniske systemer samt
kunne beregne karakteristiske tider
- Gennemføre beregninger - baseret på massebalancer - af
transport under hensyn til advektion, diffusion og dispersion,
herunder beregninger af transport i porøse medier
- Tolkning af sporstofforsøg som en måde at karakterisere
hydraulikken i miljøtekniske systemer
- Gennemføre reaktionskinetiske beregninger i simple
batch-systemer
- Gennemføre beregninger af koncentrationer i reaktorer, der
kombinerer reaktionskinetik og massetransport
(reaktorhydraulik)
Kursusindhold
Massebalancer, kemiske ligevægte, karbonatsystemet, redoxprocesser
(vandsystemer, jordsystemer), ionbytning, sorption, reaktor
hydraulik, strømning i porøse medier, proceskinetik,
proceshydraulik faseovergange- og ligevægte i et to fasesystem (fx
vand, luft) eller tre fasesystem (jord, vand,luft). Jords
egenskaber omtales i relation til miljømæssige problemstillinger.
Litteraturhenvisninger
Kurset anvender "Environmental Engineering Science" af WW
Nazaroff and A Alvarez-Cohen, som kan købes i Polyteknisk
boghandel. Andre materialer vil blive uploaded på DTU Learn.
Bemærkninger
Kurset eller 12102 er et vigtigt forudsætningsfag for mange af
kurserne i MSc Environmental Engineering.
Sidst opdateret
29. august, 2024