10036 Elektromagnetisme for fysikere
2024/2025
Overordnede kursusmål
Med centrum i elektromagnetismens begreber, love og metoder skal
der - med såvel teoretisk som praktisk orientering - etableres et
grundlæggende kendskab til elektriske og magnetiske fænomener.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende vektoranalyse (divergens, gradient, rotation, Gauss og
Stokes teorem) i elektromagnetiske problemer.
- Beregne elektrostatiske kræfter, felter, og potentialer
associeret med simple eller symmetriske ladningstætheder.
- Analysere strømtætheder i termer af konduktivitet og ved brug
af kontinuitetsligningen til at sikre ladningsbevarelse.
- Beregne magnetiske kræfter, felter, og vektorpotentialer
associeret med simple eller symmetriske strømtætheder.
- Beregne elektromagnetiske felter i materialer med polarisation
og magnetisering.
- Bestemme den elektriske og magnetiske feltenergi og det
tilknyttede arbejde og energistrømtæthed.
- Bestemme det elektromagnetiske felts impuls og impulsmoment og
den tilknyttede Maxwell stresstensor og impulsstrømtæthed.
- Beregne inducerede magnetiske og elektriske felter ved brug af
induktionsloven og forskydningsstrømme.
- Løse Maxwells ligninger med randbetingelser i problemer med
mere end et materiale.
- Fortolke Maxwells ligninger som basis for at forklare og
beregne elektromagnetiske bølger i vakuum og i materialer.
- Relatere laboratorieøvelser til teorien.
Kursusindhold
Dette er et kursus i Maxwells teori for elektromagnetisme. Det
omfatter elektro- og magnetostatik i vakuum og i materialer,
magnetisk induktion, forskydningsstrømme, elektrodynamik,
elektromagnetiske bølger i vakuum og i materialer, elektromagnetisk
arbejde, energi og energistrømtæthed og elektromagnetisk impuls og
impulsmoment.
Litteraturhenvisninger
Lærebog: D. J. Griffiths: Introduction to Electrodynamics, 5. ed.,
ISBN-10: 1009397753, ISBN-13: 978-1009397759
Sidst opdateret
02. maj, 2024