Overordnede kursusmål
At give
1) en generel introduktion til at læse ved DTU;
2) en faglig introduktion til studiet af matematik og matematisk
modellering samt teknologiske anvendelser;
3) en introduktion til programmering i forbindelse med løsning af
matematiske problemstillinger;
4) et ingeniørmæssigt perspektiv på uddannelsen gennem udvikling af
kerneværdier: selvstændighed, praktisk relevans,
identitetsskabelse, problemløsningsmetoder, faglig dybde og
kreativitet;
5) træning i gruppearbejde og rapportskrivning.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive elementer af en færdiguddannet ingeniørs arbejde.
- Organisere samarbejde i en projektgruppe til løsning af en
specifik ingeniørmæssig opgave.
- Selvstændigt tilegne sig nye matematiske metoder.
- Foretage simpel matematisk modellering.
- Anvende matematiske modeller til løsning af konkrete problemer
samt forklare opnåede resultater i relation til forskellige
aspekter af problemet.
- Eftervise integriteten af en algoritme eller metode gennem
matematisk bevis.
- Implemetere matematiske algoritmer på computer.
- Benytte grafiske udtryksmidler til at visualisere matematiske
resultater.
- Skrive en kortfattet teknisk rapport med en given struktur,
inklusiv kildehenvisninger og citeringer.
- Give en kort præsentation af metoder og resultater enten
mundtligt eller fx i form af en poster.
- Redegøre for hele gruppens arbejde i projektarbejde.
Kursusindhold
I efterårssemestret udføres et antal projektarbejder, hver af én
eller nogle ugers varighed.
Programmering vil blive indarbejdet i størstedelen af projekterne,
og mindst et af projekterne vil introducere begrebet stringente
matematiske beviser. I januar arbejdes på et større projekt.
Det tilstræbes, at disse projekter sammen med uddannelsens
anbefalede kurser på 1. og 2. semester giver en introduktion til
uddannelsens vigtigste matematiske emner og til en række vigtige
teknologiske anvendelser samt peger frem mod videregående emner og
kurser.
Indholdet af de enkelte projekter vil variere fra år til år.
Sidst opdateret
02. maj, 2024