Overordnede kursusmål
At give en teoretisk og praktisk baggrund i at formulere og løse
termodynamiske of energitekniske problemer inden for det energi- og
maskintekniske område, herunder energilagring og vedvarende energi
i relation til verdensmålene og bæredygtighed.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Anvende tabeller, diagrammer og Engineering Equation Solver
(EES) til at bestemme stoffers forskellige termodynamiske
egenskaber og tilstandstørrelser.
- Anvende termodynamikken til at beskrive principperne bag
energitekniske maskiner som dampkraftværker, gasturbiner,
forbrændingsmotorer, køleanlæg og varmepumper.
- Anvende forenklinger af virkelige anlæg, så de kan gøres til
genstand for termodynamisk beregning.
- Anvende entropibegrebet til at vurdere en termodynamisk proces’
effektivitet samt dens udnyttelige energi.
- Beskrive de enkelte komponenters anvendelsesfunktion i
anlæg.
- Gennemføre eksperimentelle undersøgelser af et energiteknisk
system, analysere måleresultater og udarbejde tekniske
rapporter.
- Anvende grundlæggende principper for varmetransmission, fluid
mekanik og forbrænding.
- Redegøre for begreberne energilagring og vedvarende energi samt
deres anvendelsesmuligheder.
- Redegøre for grundlæggende teori og metoder inden for
innovation og forretningsforståelse samt samarbejde og
kommunikation.
- Anvende relevante innovationsmetoder og redskaber til centrale
elementer i innovationsprocessen.
- Illustrere og præsentere resultater af projektarbejdet
mundtligt for relevante interessenter.
Kursusindhold
Kurset er projektorienteret. Projektet tager udgangspunkt i at
analyser og dimensionere energitekniske anlæg som
forbrændingsmotorer, kraftværker, varmepumper og køleanlæg. De
studerende vil gennem projekterne arbejde med hvordan de nævnte
energiteknologier vil kunne indgå i et fremtidigt bæredygtigt
energisystem. Yderligere vil de studerende udføre en eksperimentel
og teoriske analyse af en given energiteknologi.
Igennem kurset vil de studerende skulle anvende de faglige
kompetencer de har tilegnet sig i de øvrige obligatoriske kurser på
tredje semester af Maskinteknik - Digital uddannelse. Det anbefales
derfor at de studerende tager disse kursus sideløbende med dette.
Det faglige indhold i kurset omfatter: Forbrændingsmotorer herunder
Otto-processen og Dieselmotoren. Termodynamisk virkningsgrad for en
kredsprocesser og komponenter. Brayton kredsproces. Rankine
kredsproces. Kredsprocessen for 1-trins køle- og varmepumpeanlæg.
Komponenter i anlæg herunder, kedler, fordamper, kondensatorer,
drøvleventiler, dyser, diffusere, varmevekslere samt pumper,
kompressorer, turbiner. T-s , h-s , log(p)-h diagrammer samt
termodynamiske tabeller. Gasblandinger, forbrænding og fugtig luft
herunder Mollier-diagram. Introduktion til varmeledning, konvektion
og stråling.
Sidst opdateret
26. februar, 2024