Overordnede kursusmål
Faget er et obligatorisk kursus for ingeniørstuderende på Proces og
Innovationslinjen og på Produktionslinjen.
Målet for kurset er de studerende, der følger kurset, opnår en
basal viden om anvendte materialer og deres anvendelse samt træning
i at vælge materialer til specifikke produkter.
Med ordet anvendte materialer menes de metaller, polymerer og
keramiske materialer, der anvendes i moderne industriproduktion.
Den studerende opnår indsigt i at vælge materialer både ud fra et
anvendelsesmæssigt synspunkt, holdbarhedsmæssigt synspunkt og et
miljømæssigt synspunkt.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive metalliske materialers mekaniske egenskaber og
anvendelse.
- Beskrive keramiske materialers mekaniske egenskaber og
anvendelse.
- Beskrive plastmaterialer / kompositmaterialers mekaniske
egenskaber og anvendelse.
- Vælge metaler, plastmaterialer, keramik og glas til en given
anvendelse.
- Beskrive begreberne spænding og tøjning og analysere en
trækprøvegraf og anvende de data, der kommer fra analysen af en
trækprøve graf.
- Beskrive begreberne hårdhed, slagsejhed, udmattelse
(udmattelsesbrud) og gennemføre beregninger af disse begreber.
- Anvende begrebet ”materialeindeks” og benytte
materialedatabaseprogrammet CES til at udvælge det optimale
materiale til en given anvendelse.
- Beskrive og bruge fase- tilstandsdiagrammer, herunder TTT
diagrammer i forbindelse med varmebehandlinger
- Gennemføre laboratorieundersøgelser af materialers
sammensætning og deres materialeparametre
Kursusindhold
• Programmet Granta Edu Pack, opbygning og benyttelse. Programmet
installeres på de studerendes computer (Licens betalt af DTU)
• Introduktion til emnerne spænding og tøjning samt analyse af en
spændings-tøjningsgraf
• Måling af mekaniske materialeparametre som spænding, tøjning,
hårdhed, slagsejhed og udmattelse (Wöhlerkurve)
• Måling af materialers kemiske sammensætning ud fra
spektroskopi/røntgenanalyse og IR spektroskopi og andre
testmetoder
• Introduktion til materialers atomare opbygning, krystallografiske
og amorfe strukturer.
• Introduktion og brug af fasediagrammer.
• Metallers opbygning, anvendelser og egenskaber
• Polymerers opbygning, anvendelser og egenskaber
• Keramers opbygning, anvendelser og egenskaber
• Kompositmaterialers opbygning, anvendelser og egenskaber
• Analyse af materialerne i en given komponent samt forslag til
valg af disse.
• Træning i præsentation af et materialefagligt emne
Litteraturhenvisninger
Mogens Rasmussen og Finn Monrad Rasmussen: "Materialelære for
metalindustrien", 3. udgave. Erhvervsskolernes Forlag.
Bemærkninger
Faggruppe: Mekanisk Teknologi, Værksteder og laboratorier
Proces og Innovation: 1. semester
Produktion: 1. semester
Undervisningsmaterialet er a) lærebogen (se under
litteraturhenvisninger), b) udleveret materiale fra fagets
'Learn' side, c) programmet Granta Edu Pack fra Ansys, der
downloades fra DTUs programbibliotek. Det forudsættes at de
studerende har rådighed over disse tre informationskilder til
eksamenen.
Sidst opdateret
04. maj, 2023