Overordnede kursusmål
At lære de generelle principper for projektledelse og at nå
specifikke procesmål ved hjælp af specificerede teknikker såsom
termodynamik, varmeoverførsel, overfladeteknik og designprincipper.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Gå fra et koncept til et design igennem en designproces der
opfylder en liste af krav
- Genkende delsystemer baseret på deres funktionalitet ud fra et
givet teknisk system
- Konstruere en multifysikmodel med en strålingsvarmekilde (sol),
refleksioner, absorption og varmetransport i faste medier
- Anvende multifysikmodellen til at optimere eget design for den
bedste ydeevne
- Indstille passende materialeegenskabsgrænser og vælge
materialer ud fra et givet sæt af krav
- Anvende materialeindekser til at løse et materialvalgsproblem
analytisk
- Forstå og reflektere over samfundets behov for solfangere,
herunder at bruge universal design for at fremme en inklusiv
tankegang i en designproces
- Anvende grundlæggende kontrolstrategier på en funktionel
prototype for at opretholde f.eks. en ønsket temperatur i et
system
- Udføre energianalyse på eksperimentelt indsamlede data for at
evaluere ydeevnen af en prototype
- Præsentere designet af prototypen, konstruktionen og
designprocessen på en klar måde til både teknisk og ikke-teknisk
funderede tilhørere
- Administrere små projekter ved hjælp af grundlæggende
projektstyringsværktøjer
- Vurdere sikkerheden af og udføre en hands-on aktivitet
sikkert
Kursusindhold
Studerende vil anvende grundlæggende termodynamik, varmeoverførsel,
overfladeteknik og designprincipper til at designe en
solenergi-collector i form af en solovn. Studerende vil arbejde i
grupper på seks for at designe, bygge og teste en solovn og anvende
et system til at kontrollere temperaturen. Valg af materialer og
systemdesign for at maksimere opsamling af solstråling såvel som
overfladebehandling af specifikke dele vil være nøglekomponenter,
der bestemmer effektiviteten af høsten af solenergi og produktets
appel til specifikke applikationer. Studerende vil lære at gå
hurtigt fra et nyt koncept til et prototypedesign.
Forudsætningerne for at gå til eksamen er at indsende en
projektplan i form af et Gantt-diagram, der inkluderer en
beskrivelse af sikkerhedsaspektet, og få hele projektet godkendt af
et panel.
Litteraturhenvisninger
På kurset bruger vi kun undervisningsmateriale, der er tilgængelig
online.
Bemærkninger
Dette kursus er en del af den obligatoriske studieplan for BSc in
General Engineering og vil bygge på viden fra de to foregående
design-build kurser. Studerende fra BSc in General Engineering vil
have fortrinsret til kurset.
På grund af risiko for sundhedsskadelige påvirkninger kan du IKKE
følge dette kursus, hvis du er gravid eller ammende. Hvis du har
spørgsmål til ovenstående, bedes du venligst kontakte den
kursusansvarlige.
Sidst opdateret
04. maj, 2023