Overordnede kursusmål
At blive i stand til at beregne hydrodynamiske og aerodynamiske
laster specfikke for offshorevindmøller.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Beskrive de typiske fundamenttyper for bundfaste
offshorevindmøller og give et resume af IEC 61400-3 design
normen
- Anvende elementerne i en design basis og bestemme f.eks. et 50
års bølgeklima ud fra statistiske data
- Beregne en krafttidsserie fra lineære uregelmæssige bølger og
kunne bestemme hvilke kræfter der dominerer
- Forklare den basale dynamik for bundfaste offshore vindmøller,
standardmetoder for udmattelsesberegning og gennemføre et simpelt
fundamentsdesign
- Anvende 1D momentum teori til at analysere wake-effekter for
vindmøller
- Implementere simple wake modeller i Matlab
- Analysere produktionen i en række af vindmøller ved anvendelse
af simple wake modeller og bestemme den optimale afstand mellem
møllerne
- Beskrive processen for planlægning af en offshore vindmøllepark
og interaktionen mellem aktørene
- Forstå og foreslå simple strategier for drift og
vedligehold
- Opstille bevægelsesligninger for typiske flydende
vindmøllekonfigurationer
- Implemenentere tidsdomænemodeller for dynamik af flydende
vindmøller med vind- og bølgelaster
- Analysere den dynamiske stabilitet af flydende vindmøller og
foreslå ændringer af kontrolsystemet til forbedring af
stabiliteten
Kursusindhold
Designnormer for bundfaste offshorevindmøller. Designbasis for wind
and wave climate. Ekstremværdibestemmelse ved hjælp af fittede
fordelinger.
Fundamentstyper for offshore vindmøller. Design af et fundament.
Hydrodynamiske laster fra lineære uregelmæssige bølger.
Bølgekinematik og Morison-ligningen. Wheeler stretching og MacCamy
Fuchs diffraktionsteori. Simpel vindlastmodel.
1P og 3P frekvensernes samspil med den strukturelle dynamik og
basale metoder til udmattelsesberegninger.
Wake aerodynamik og hvirvelstrukturer bag vindmøllerotoren. 1D
momentum teori for wakes. Wake interaktion i vindmølleparker.
Metoder til numerisk beregning af wakes i vindparker.
Introduktion til planlægning og miljømæssige beslutninger for
offshore vindparker. Introduktion til drift og
vedligeholdesesstrategier for offshore vindparker.
Grundkoncepterne for flydende vindmøller og beregning af
fortøjningskræfter. Lineariserede bevægelsesligninger for flydende
vindmøller. Dynamisk stabilitet og kontrol for flydende vindmøller.
Sidst opdateret
04. maj, 2023