41B2C Livscyklus og totaløkonomi

2023/2024

Del af efteruddannelsen Master i Bæredygtigt Byggeri.
Kursusinformation
Life cycle and life cycle costing
Dansk
5
Deltidsmaster
April-juni. Online. Se www.dtu.dk/mbb
• Online undervisning
• Projektarbejde i grupper
[Kurset følger ikke DTUs normale skemastruktur]
Aftales med underviser
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Der afleveres én grupperapport, baseret på en konkret case, som de studerende skal forholde læringsmålene til. Rapporten fremlægges ved en mundtlig gruppeeksamen med individuel bedømmelse. Helhedsvurdering baseret på såvel den skriftlige som den mundtlige præsentation.
Skriftlige hjælpemidler er tilladt
7-trins skala , ekstern censur
Tove Lading , Lyngby Campus, Bygning 118, Tlf. (+45) 4525 1738 , tlad@dtu.dk
Morten Walbech Ryberg , moryb@dtu.dk
Kim Haugbølle, AAU
41 Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
Aalborg Universitet
www.dtu.dk/mbb
I studieplanlæggeren
Se www. dtu.dk/mbb
Tilmelding til DTU Learn for Life, jf www.dtu.dk/mbb
Overordnede kursusmål
Målet med kurset er at give den studerende en grundlæggende introduktion til livscyklusvurdering (life-cycle assessment, LCA) som analytisk metode til vurdering af bygningers, materialers og komponenters miljøpåvirkning. De studerende vil kende de grundlæggende faser i en LCA, som ’Formål og Afgrænsning’, vurdering af miljøpåvirkninger i livscyklus og ’Fortolkning’.
De studerende vil endvidere blive bekendt med totaløkonomisk vurdering (life-cycle costing LCC) og kunne anvende disse principper i forhold til konkrete projekter.
LCA og LCC vil bliver relateret til praksis gennem case-arbejde.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • Forstå brugen af livscyklusvurdering i forskellige kontekster og hovedforskelle mellem relevante standarder.
  • Anvende Formål og Afgrænsning af en LCA.
  • Bestemme relevant funktionel enhed til en bygning eller et bygningselement i forbindelse med LCA.
  • Anvende LCA til at bestemme miljøpåvirkninger af et byggeri, samt diskutere og vurdere LCA-resultaterne og årsager til de største miljøpåvirkninger i byggeriets livscyklus.
  • Analysere relevansen af at arbejde med totaløkonomi (LCC) og anvende totaløkonomiske begreber og -beregninger i forhold til en konkret case.
  • Diskutere og vurdere LCC-beregningsresultaters usikkerhed og pålidelighed samt de bagvedliggende principper for LCC-beregninger.
  • Anvende LCA og LCC beregninger til at sammenligne, diskutere og vurdere konkrete cases i relation til bæredygtighed.
  • Designe konkrete forslag til reduktioner af byggeriets miljøpåvirkning ved brug af LCA / LCC, udfra en konkret case.
Kursusindhold
Kurset omhandler følgende emner:
- De nuværende industrisamfund og de ressource- og miljøproblemer, de står overfor, samt byggeriets rolle heri.
- Livscyklustankgang som begreb, samt værktøjerne livscyklusvurdering (LCA) og totaløkonomisk vurdering (LCC) til vurdering af byggeriers miljømæssige og økonomiske påvirkninger i en byggefaglig kontekst.
- LCA på byggerier, som det indgår i fx Bygningsreglementet og i miljøcertificering.
- De bagvedliggende principper for LCA og LCC beregninger, samt forskellige beregningsmetoder.
Med udgangspunkt i ovenstående vil de studerende kunne foretage beregninger ud fra konkrete cases, samt analysere, sammenligne og vurdere beregningsresultaters usikkerhed og pålidelighed. På baggrund heraf vil de studerende overveje og diskutere alternative løsninger.
Sidst opdateret
24. november, 2023