41961 Bærende Konstruktioners Numeriske Modellering 2: Ikke-lineær
elementmetode
2023/2024
Overordnede kursusmål
Formålet er at introducere ikke-lineære elementmetodemodeller til
numerisk løsning af ikke-lineære problemer inden for det
bygningsmekaniske område, herunder geometrisk ikke-linearitet,
dynamisk opførsel og idealplastisk optimering af kollapslast.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Opstille ikke-lineære modeller for enkle stangsystemer.
- Forstå og anvende ikke-lineære løsningsmetoder.
- Forstå og anvende hensigtsmæssige fejlmål ved
iterationsstyring.
- Opstille elementmetodeligningerne for geometrisk ikke-lineære
stangsystemer.
- Opstille elementmetodeligningerne for geometrisk ikke-lineære
skaller.
- Opstille elementmetodeligningerne for dynamiske systemer med
dæmpning.
- Forstå og anvende løsningsmetoder for dynamiske systemer.
- Foretage en kritisk vurdering af kvaliteten af en dynamisk
beregningsløsning.
- Opstille elementmetodeligningerne for idealplastisk optimering
af kollapslast.
- Forstå og anvende løsningsmetoder for optimering af
kollapslast.
- Programmere og tilpasse ikke-lineære FEM-programmer.
Kursusindhold
Introduktion til den grundlæggende teoretiske basis for formulering
af geometrisk ikke-lineær og dynamisk opførsel, samt
kollapslastoptimering, og beskrivelse af de tilsvarende
elementmetodeformuleringer. Gennemgang af klassiske
løsningsstrategier og deres numeriske implementering. Kurset er
opbygget omkring forelæsninger og øvelser, der dækker både
analytiske udledninger, videreudvikling af udleveret Matlab-kode,
selvstændig programmering i Matlab og anvendelse af kommercielt
program.
Sidst opdateret
04. maj, 2023