Overordnede kursusmål
At opnå de nødvendige kompetencer og færdigheder for at kunne
designe og projektere bygninger i ekstreme miljøer med fokus på
bæredygtighed.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Identificere specifikke udfordringer ved at bygge i Arktis
relateret til ekstremt klima, traditionel livsstil, udfordrende
logistik, tilgængelige færdigheder, energibehov osv.
- Designe bygninger tilpasset de lokale forhold, hvor robusthed
er af væsentlig betydning.
- Vurdere bygningens energiforbrug og indeklima i forhold til
gældende bygningsreglementer, skiftende klima og miljø.
- Designe HVAC-systemer (Heating Ventilation and Air
Conditioning), tilpasset til arktiske forhold.
- Forklare tilgængeligheden af solenergi, dens positive og
negative virkninger og potentiale for brug i bygninger.
- Implementere viden om snedriftsfænomenet i bygningsdesignet i
betragtning af dets indvirkning på hverdagslivet i Arktis.
- Vælge passende byggematerialer med hensyn til byggetraditioner,
transportudfordringer, bygbarhed og bæredygtighed af arktisk
byggeri.
- Diskutere forskellige tekniske og arkitektoniske løsninger med
interessenter i en præsentationssession.
- Demonstrere den opnåede viden i en struktureret skriftlig
rapport.
Kursusindhold
Fokus på dette kursus er på bygningsdesign tilpasset til arktisk
klima (lave temperaturer, sne, is, vind, luftfugtighed, solstråling
etc.); livsstil af mennesker i Arktis; byernes afsides beliggenhed
og bæredygtighed og robusthed.
Kerneelementer:
• Arkitektur, byggetradition, livsstil
- At lære om de historiske og nuværende traditioner, vaner og
aktiviteter hos mennesker i nord, og hvordan de påvirker bygningers
arkitektur og design.
• Arktisk klima, klimaskærm, byggematerialer, transport og affald
- Lære om transport udfordringer og affalds håndtering i
landdistrikter og hvordan de påvirker valget af byggeteknikker og
byggematerialer. Forståelse af de barske klimatiske forhold og de
krav, de stiller til bygningens klimaskærm.
• Energi, indeklima, HVAC (Heating Ventilation and Air
Conditioning)
- Lære at beregne og evaluere energiforbruget og indeklimaet og
specificere størrelsen og typen af HVAC-systemer, der er nødvendige
for at sikre behagelige og sunde levevilkår i Arktis.
Gennem forelæsningerne introduceres de studerende til forskellige
aspekter af design af bæredygtige boliger i Arktis, herunder
arkitektur og ingeniørdiscipliner.
Viden vil så blive anvendt under den afsluttende opgave at designe
et bæredygtigt hus til et bestemt sted og brugere.
Bemærkninger
Kurset foregår i Sisimiut, Grønland
Kurset skal tages som en del af Arctic Semester. Kurset kan dog
også tages som et selvstændigt kursus, hvis der er plads.
Internationalt lærerteam:
Martin Kotol (lektor, DTU)
Aaron M. Cooke (arkitekt, Alaska)
William Semple (arkitekt, Canada)
Kevin M. Smith (lektor, DTU)
Gerald Englmair (adjunkt, DTU)
Sidst opdateret
04. maj, 2023