Overordnede kursusmål
Formålet med kurset er at forstå forskellige koncepter for
bæredygtigt opvarmning og køling af bygninger. Du vil være istand
til at designe og dimensionere alle dele af et køle/varmesystem
(givere, fordeling, lagring, produktion) og beregne
energieffektivitet for alle bygningstyper såsom boliger, kontorer
og industribygninger
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Designe og dimensionere lavtemperatur varmegivere (gulvvarme,
strålevarme)
- Designe og dimensionere systemer for højtemperatur rumkøling
(kølede rumflader)
- Vælge et passende system til varmeproduktion og køling (kedel,
varmepumpe, fjernvarme, solvarme)
- Vælge reguleringssystem
- Designe og dimensionere installationer for varmt brugsvand
- Beregne årlig energimæssig ydeevne af varme-kølesystemer i
henhold til EN standarder
- Forklare princippet for varmelagring i varmtvandsbeholdere
- Vise en overordnet forståelse af energiforbrug i
bygninger
Kursusindhold
Kurset indeholder de basale koncepter for vandbaserede opvarmnings
og kølesystemer i boliger, kontorer og industrielle bygninger.
Kurset fokuserer på at anvende lavtemperatur opvarmning og
højtemperatur køling samt anvendelse af vedvarende energikilder.
For installationer i rummet gennemgås design, dimensionering,
regulering og indflydelse på indeklimaet fra vandbårne systemer
(gulv, væg, loft))
For energifordelingssystemet gennemgås regulering af vandbaserede
anlæg.
Desuden gennemgås principperne for energilagring i
varmtvandsbeholdere.
For det varmeproducerende system og kølesystemet gennemgås de
energimæssige forhold for anvendelse af kedler (gas,
olie),varmepumper, fjernvarme, solvarme, kompressor køling.
For varmt brugsvand gennemgås produktion, dimensionering,
cirkulation, energimæssig ydeevne og legionella
Desuden gennemgås samspil mellem bygning og varme-køle system,
beregning af forbrug af primær energi, optimering af
lavtemperatursystemer for opvarmning og højtemperatursystemer for
køling, vedvarende energikilder og metoder til beregning af den
årlige energimæssige ydeevne.
Bemærkninger
Kursus materialet vil være en håndbog fra REHVA (Lavtemperatur
Opvarmning - Højtemperatur køling) samt kursus noter.
Sidst opdateret
04. maj, 2023