34880 Strukturlyd

2023/2024

Kursusinformation
Structure-borne sound
Engelsk
10
Kandidat
Kurset udbydes som enkeltfag
E4 (tirs 13-17, fre 8-12)
Campus Lyngby
Forelæsninger, obligatoriske mini-projekter og øvelser samt opgaveregning og gennemgang.
13-uger
E4A, F4A
Mundtlig eksamen og bedømmelse af rapport(er)
Eksamen tæller med 2/3 og rapporter med 1/3 i den samlede evaluering.
0.5 timer
Uden hjælpemidler
7-trins skala , ekstern censur
31270
31270
31200/31241/34840/34844
Lars Jonas Brunskog , Lyngby Campus, Bygning 352, Tlf. (+45) 4525 3935 , jbru@dtu.dk
Frieder Lucklum , Lyngby Campus, Bygning 352 , fluc@dtu.dk
34 Institut for Elektroteknologi og Fotonik
I studieplanlæggeren
Overordnede kursusmål
Strukturlyd er det område inden for akustik, der beskæftiger sig med generering og udbredelse af vibrationer og kræfter i solide strukturer, samt lydudstråling af disse strukturer. Vibrationer og bølgebevægelser i strukturer som bjælker og plader er afgørende.

Ved at indføre principper for vibrationers frembringelse, transmission og udstråling, er det formålet med kurset at sætte den studerende i stand til at analysere vibro-akustiske systemer samt tekniske støj- og vibrationsproblemer, at udarbejde praktiske forslag til bekæmpelse af struktur-transmitteret lyd i sammensatte konstruktioner (apparater, kabinetter, maskiner, transportmidler og bygninger) samt at anvende avanceret beregnings- og måleteknik.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
  • forklare de grundlæggende mekanismer og fænomener der frembringer vibrationer og lydbølger i faste stoffer og strukturer
  • gennemføre beregninger og analyser af simple resonate systemers og deres dynamiske egenskaber
  • udlede bevægelsesligninger for simple resonatorer og forklare frekvensresponser og bestemmelse af dæmpningsegenskaber, f.eks. fra Nyquist diagram
  • forklare/vurdere bølgefænomener for longitudinalbølger og bøjningsbølgefelter i bjælker og stænger samt beregne vibrationsresponser
  • demonstrere brugen af mobility-metoder til beregning af responsen for sammensatte systemer
  • gennemføre og rapportere vibro-akustiske målinger, inklusiv anvendt signalbehandling (spektralanalyse, estimere overføringsfunktioner, struktur-dæmpningsegenskaber, etc.)
  • forklare principper for vibrationsisolering og beregne indsætningsdæmpning af simple vibrationsisolerede kilder
  • forklare årsager til tab i strukturer og principper for tilført dæmpning og beregne dæmpning af viskoelastiske enkelt-lag
  • evaluere reflektioner og udbredelsesdæmpning for strukturtransmitterede bølger i sammensatte konstruktioner, herunder periodiske strukturer
  • forklare og beregne bølgefelter og udbredelse af bøjningsbølger i plader
  • anvende Statistisk Energi Analyse og Matlab-baseret finite element analyse til beregning af vibrationer i systemer
  • forklare og beregne lydudstråling fra kompakte simple kilder og fra pladelignende strukturer, kabinetter og cylindre
Kursusindhold
Mekanismer for frembringelse af vibrationer og lyd i faste medier og strukturer. Simple resonatorer og modeller for tabsmekanismer. Begreberne mekanisk impedans og mobilitet. Svingninger og lydbølger i faste strukturer (strukturlyd): longitudinalbølger og bøjningsbølger i én- og to-dimensionale strukturer bl.a. stænger og plader; analytiske og statistiske metoder til beregning af strukturlyd og -transmission i sammensatte konstruktioner. Vibro-akustisk måleteknik, transducere og aktuatorer. Introduktion til anvendt signalbehandling: samplede tidssignaler, spektralanalyse og overføringsfunktioner. Vibrationsisolering og strukturlydsdæmpning af teknisk udstyr, motorer m.v. Lydudstråling fra kompakte kilder og fra svingende strukturer (plader, kabinetter o.lign.). Kontrol og dæmpning af vibrationer og lydudstråling. Principper for ændring af konstruktioners transmissions- og udstrålingsegenskaber.
Bemærkninger
Kurset henvender sig til studerende, som ønsker et videregående kendskab til lyd og vibrationers opståen, udbredelse og bekæmpelse. Kurset, der henvender sig til såvel E-studerende som M- og B-studerende, danner basis for eksamensarbejder inden for faget og ved CAMM – Center for akustisk-mekaniske mikrosystemer. Det er godt at have taget 31240 og 31260 på forhånd.

E-learning anvendes i form af video streamed podcast forelæsninger, quizzer etc, og digital eksamen.
Sidst opdateret
04. maj, 2023