34322 Kommunikationsnetværk til styring og dataopsamling
2023/2024
Kurset afholdes hovedsageligt på dansk,
såfremt der udelukkende deltager dansktalende studerende.
Kursusmateriale er på engelsk
Overordnede kursusmål
At give de studerende en introduktion til kommunikationssystemer og
teknologier med særlig fokus på dataopsamling i relation til f.eks.
energiforsyningen. Kurset vil – med udgangspunkt i eksisterende
kommunikationsnet – gennemgå de relevante principper og teknologier
således at det er muligt at afdække, analysere og undgå at
kommunikationsnettet giver anledning til kapacitetsproblemer i
forhold til dataopsamling.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Redegøre for generelle principper for overførsel af
information, herunder hvordan information kan repræsenteres og
behandles
- Beskrive og sammenligne topologier og arkitekturer for
kommunikations-net
- Redegøre for relevante protokollers betydning for ydeevnen af
et netværk
- Beskrive sikkerhedsmæssige aspekter ved datakommunikation
- Opstille krav til et kommunikationssystem på baggrund af en
analyse af den anvendte applikation
- Diskutere valg af protokoller og kommunikationssystemer for
anvendte applikationer
- Anvende og vurdere teknologier til trådløs dataopsamling og
transport
- Dokumentere og diskutere øvelsesresultater i en
journal/rapport
Kursusindhold
Internet of Things. Arkitekturer af kommunikationsnet her-under
internettet og lokale net. Protokoller herunder IP, TCP, UDP, HTTP.
Dataop-samling ved LoraWAN, SigFox, GSM, LTE m.f. Datasikkerhed.
Analoge og digitale signaler. Trådløse, metalliske og optiske
transmissionsmedier. Kodning, kompression og fejlhåndtering.
Sidst opdateret
04. maj, 2023