Overordnede kursusmål
Kurset omfatter anvendelse og analyse af forskellige typer assays i
kæden fra discovery til klinisk anvendelse af lægemidler med vægt
på, hvordan og hvorfor forskellige typer af assays bruges i
specifikke sammenhænge. Grundlæggende principper for assaydesign og
anvendelse samt statistik til validering og udvikling af assays og
til evaluering af resultater vil også blive diskuteret, ligesom
forskellige typer af måle-teknologier og -apparatur vil blive
præsenteret. Laboratorierøvelserne vil demonstrere brug, praktisk
udførelse, og analyse af eksempler på foreskellige assays.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- beskrive de grundlæggende principper og metoder for
immunoassays (inkl ELISA), kvantitative såvel som kvalitative
- forklare hvordan man udfører kvantitative immunoassays (ELISA)
og forklare de forskellige formater, der findes
- beskrive de grundlæggende principper og brug af polymerase
chain reaction (PCR) i forskellige formater, herunder kvantitativ
PCR (qPCR)
- beskrive de grundlæggende principper for flowcytometri og
assays baseret på denne metode
- forklare hvordan kvantitative assays valideres
- forklare og diskutere principperne bag signalgenerering og
signaldetektion i assays
- udføre immunoassays, qPCR- og flowcytometri-baserede assays i
praksis i laboratoriet
- analysere og præsentere data fra eksperimentelle assays
(immunoassays, qPCR og flowcytometri)
- forklare de grundlæggende principper i analyse af assay data
samt de statistiske parametre, der anvendes i dataanalysen
- benytte viden opnået på kurset til at udvælge eller foreslå
forbedringer til assays til specifikke analyser, fx i forskellige
dele af farmaprocessen
Kursusindhold
Kurset vil give de grundlæggende principper for at evaluere og
validere assay performance, og hvordan forskellige typer af assays
kan benyttes til at analysere forskellige typer af prøver.
Herudover vil principper og applikationer af forskellige typer
assays blive demonstreret, herunder immunoassays, cellulære assays
(flowcytometri) og kvantitative molekylærbiologi-baserede assays
(PCR assays). Desuden vil metoder baseret på fluorescens og
chemiluminescens blive gennemgået. Endelig vil principperne bag
valg og anvendelse af assays i processen fra discovery til klinisk
anvendelse af lægemidler blive diskuteret.
Bemærkninger
Farmateknologistuderende har fortrinsret, da kurset er et
obligatorisk teknologisk specialiseringsfag på Farmateknologi.
Deltagerne skal selv medbringe kittel og sikkerhedsbriller!
Sidst opdateret
15. april, 2024