Overordnede kursusmål
De senere års teknologiske gennembrud har lagt fundamentet for en
æra, hvor biologiske systemer kan anvendes til at løse en lang
række samfundsrelaterede udfordringer, og bidrage til bæredygtige
løsninger inden for sundhed-, fødevare-, miljø- og
energisektorerne. Dette kursus har til formål at give alle
bachelorstuderende en introduktion til de biologiske principper og
de grundlæggende teknologier, som skaber grundlaget for tværgående,
biologiske applikationer indenfor alle ingeniørvidenskabelige
områder.
Læringsmål
En studerende, der fuldt ud har opfyldt kursets mål, vil kunne:
- Definere betingelserne for og grundlæggende fysiske egenskaber
af liv
- Forklare proteiners funktioner og roller, og hvordan de kan
konstrueres og forbedres.
- Forklare hvordan 'the central dogma' beskriver
omdannelsen af digital information til analoge biomolekylære
funktioner
- Beskrive evolution på bagrund af 'the central dogma' og
viden om cellulær reproduktion
- Forklare hovedprincipperne for økologi og biologiske samfund
med særlig vægt på bakteriesamfund.
- Beskrive den specifikke rolle for data og datavidenskab inden
for biologi og bioteknologi.
- Beskrive forskellige eksempler på, hvordan biologi inspirerer
ingeniørkunst.
- Beskrive forskellige eksempler på, hvordan biologiske systemer
kan sammensættes.
- Samarbejde i tværfaglige teams.
Kursusindhold
Dette kursus vil introducere fundamentale biologiske og
bioteknologiske principper, der kan relateres til en bred gruppe af
discipliner. Kurset vil introducere det kemiske grundlag for liv og
dets relation til biokemi og enzymer. DNA, det universelle
informationsbærende molekyle for liv, bliver introduceret, samt
hvorledes biologi kan konvertere sekvensinformation til kemisk
funktionalitet igennem processerne replikation, transkription og
translation.
Kurset består af forelæsninger, diskussioner, opgaver samt
gruppearbejde alle struktureret i tre blokke:
- Blok I (uge 1-6) vil introducere de fundamentale principper og
anvendelser af molekylærbiologi. Fænomenet evolution og nogle
grundlæggende forestillinger om økologi vil blive diskuteret.
Endelig vil den vigtige rolle, som store datasæt spiller i moderne
biologi blive introduceret.
- I blok II (uge 7-10) skal deltagere vælge imellem fire spor
("tracks"), der hver har forskelligt fokus. Hver spor er
organiseret af mindst 2 forskellige institutter. De overordnede
fokusområder for de fire spor vil være biosensing (spor 1),
biomimetik og biologiske materialer (spor 2), miljømæssige
bioteknologi (spor 3) samt simulering og styring af biologiske
systemer (spor 4).
- Blok III vil bestå af et gruppeprojekt, der inkorporerer temaer
fra Blok 1 og 2. Projektet vil blive gennemført i interdisciplinære
grupper af 5 studerende.
Litteraturhenvisninger
Kursuskompendium og anden relevant litteratur (f.eks.
forskningsartikler) vil blive gjort tilgængelig.
Sidst opdateret
21. juni, 2024